Tekst Foto: Johnny Tauman
14. juni 2024

(Tredje artikel af tre)

Frederik tager herefter  lige billedet med å ”Røde Kro” Roagervej 171 frem. – Se her er jeg født, lyder det med et nik og et fastholdt blik!

Der blev støbt ny mødding i 1948

Gården lå tæt på den gamle Toldbygning og Frederik er opvokset her sammen med sin storebor Hans: – Vi var kun to børn, hvilket jo ikke var helt normalt ude på landet! Mange havde både 7 og 8 børn, hvis det slår til.

Tog gennem Roager

Det næste foto viser Roager Station! – Jeg husker kun, at der kørte tog fra Toftlund til Skærbæk, men måske kan du få det bekræftet hos Dora.

Dora, der stadig bor på gården Vesterbækvej 1, stammer fra Roager – og husker kun begrænset om selve jernbanen. – Til gengæld har en episode printet sig fast i min hukommelse! Jeg fik under leg min skulder af led – og lægen gav besked om, at min mor måtte tage mig med toget via Skærbæk til Sygehuset i Tønder!

Da jeg skulle op i toget, brugte togføreren et hårdt greb – og vupti, så røg armen på plads igen! Og turen til sygehuset blev aflyst!

Frederiks traktor betød alt

Frederik har altid snakket og fortalt – og naturligvis havde han da også gennem sit lange liv på gården investeret i den bedste af alle traktorer. Da han måtte opgive at dyrke sine marker, blev traktoren solgt og blev senere erhvervet af naboen Svend P. – Ham må du besøge, lød opfordringen fra Frederik: – Svend har simpelthen renoveret min traktor med dobbelte baghjulsæt, så den i dag fremstår som ny!

Hold da op, hvor er den blevet flot, lyder det fra Frederik, der er overbevist om egne kvaliteter, når det handler om pløjning! – Jeg kunne pløje 700 m – lige som efter en lineal!

RYK IND RIBE tog på besøg hos Svend, som kørte traktoren uden for den store lagerhal. Den startede naturligvis uden besvær – og dieselmaskinen spandt, som var den netop indkøbt. På det felt har Frederik ret – det var kram, han havde købt!

Dora får ros for sin mad

Snakken vendte lige tilbage til de rå revne gulerødder. – Jeg vil gerne rose Dora for hendes madlavning. Den var altid perfekt og tilberedt. Og selv familiens egne blomkål fik et skud for boven. – Engang dyrkede Dora blomkål – og efter høsten, så stod der blot en plante tilbage. Helt alene og vajede. Den blev naturligvis gravet op, placeret udenfor og den næste sommer efter en hård vinter leverede planten det prægtigste blomkål! Og blomkål koges naturligvis!

Forskellen mellem skoler

Tiden nærmer sig, hvor Frederik skal have en middagslur. Men vi skal lige have forskellen mellem den tyske skole, hvor han har gået, og den danske skole i Høm. – Jeg gik 7 år i skole og lærte det, der var behov for – det forholdt sig anderledes for børnene i Høm, der havde fri hele sommeren!

Og så lige en til “studenten”

Og så lige på falderebet: – Kender du, unge student, forskel på sukkerindholdet i en sukkerroe og en kålrabi? – Næh, såmænd ikke! – Så lyt godt efter! Først skal du kende forskel – og det letteste er at se på bladene.  Kålroernes blade stritter ud til siden, mens sukkerroernes peger lige op i himlen. Mange sukkerroer har en sukkerprocent på 11, mens kålroerne har 0. Derfor kan det være en god ide at blande begge to i foderet.
Og så kan man jo altid sælge en kålrabi sort til husmødre, som kan bruge dem sammen med kartofler i en stærk mos til medister eller frikadeller!

Tak for snakken!