Tekst, Foto & Video: Johnny Tauman
21. maj 2024

Frem til 16. september vil der være brorenovering på Ringvejen, hvilket betyder, at hastigheden skal ned på 40 km /t samt, at køretøjer maksimum må have en bredde på 3 m.

Tirsdag ankom entreprenørfirmaet OMMEN fra Rødekro med det nødvendige værktøj og udstyr – og sørgede for, at trafikken blev ført over de to militærbroer.
Da RYK IND RIBE var forbi, kørte trafikken stille og roligt – og de store lastvognstog listede med forsigtighed hen over Ribe Vesterå.

Under en kort pause fortalte nogle af de medarbejdere, som de næste fire måneder skal renovere og forstærke Ringvejsbroen: – Vi starter med broen fundament, men skal også senere have hele kørebanen fjernet.

Der kom mange forskellige køretøjer, mens RYK IND RIBE var på området – og alle kom sikkert over. – Tidligere kom der en traktor med et større arbejdsredskab – det tog lidt tid, da den skulle manøvreres over broen, lød det fra en medarbejder, som kunne nyde udsigten mod Ribe Domkirke og Slotsbanken på en dag med masser af sol og kun få skyer.