Redigering Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 12. november.
Socialdemokratiet er næste parti i præsentationsserien af partierne.
Spidskandidat Jakob Lykke skriver:
Ny start for Esbjerg Kommune – Borgmester for hele Esbjerg kommune
Jeg er født og opvokset i Esbjerg Kommune. Jeg bor i Esbjerg med min kone, har 2 børn samt 3 børnebørn. Jeg er aktiv i foreningslivet og samfundsdebatten i byen. Jeg søger samarbejde og gode løsninger i fællesskab.
Jeg tror vi kan gøre det endnu bedre i Esbjerg Kommune. Vi skal være en kommune for borgerne – og kommunen skal være mere end en administrativ tung højborg. Som borgmester vil jeg sætte mig i spidsen for en ny og visionær start, som sætter borgeren i centrum.
Jeg vil en kommune, som er i øjenhøjde! Fordi vi kan, og fordi vi vil!
Jeg tror på velfærd
Vores dynamo som Danmarks Energi-Metropol skal omsættes til større visioner på vedfærdsområdet. Jeg vil arbejde målrettet for, at vores kommune kendetegnes ved, at vi tror på det bedste i hinanden og vi passer godt på hinanden og fællesskabet. Lad os i langt større grad turde have større ambitioner på folkeskoleområdet, ældreomsorgen og ikke mindst vores daginstitutioner.
Vi skal turde at have ambitioner i Esbjerg Kommune – og efterleve dem
Esbjerg Kommune skal være kendetegnet ved at have et højt og visionært serviceniveau. Esbjerg Kommune skal tilvælges fordi vi gøre det bedre end vores nabokommuner.
Jeg håber meget, at i på valgdagen i 2021 vil give mig og Socialdemokratiet opbakning til at arbejde for, at Esbjerg Kommune får:
– Danmarks bedste ældrepleje, fordi vi ikke kan være andet bekendt
– Målrettet fokus på Esbjerg, som Danmarks grønne energicentrum med tusindvis af nye arbejdspladser
– Danmarks bedste folkeskole og børnepasningstilbud, fordi familier skal have det bedste udgangspunkt
– En turnaround på uddannelsesområdet med langt fokus
– Danmarks bedste kommune at være ansat i.
– Revitalisering af Esbjerg kommune Erhvervspolitik









































































