Tekst og foto: René Jørgensen
20. maj 2025.
Fra Dronning Dagmars By – En hyldest til Ribe
Komponistens navn vender gang på gang tilbage til Ribe. Det handler om Rued Langgaards tid i byen. Selvom han blev kendt som en integreret del af byens kulturliv, gemte der sig også en side af komponisten, som de færreste kendte til.
Rued Langgaard (1893–1952) var en dansk komponist og organist, der tilbragte sine sidste leveår i Ribe. Her fandt han både ro og inspiration til at skabe nogle af sine mest betydningsfulde værker. I 1940 blev han udnævnt til domorganist og kantor ved Ribe Domkirke – en stilling, han beholdt frem til sin død i 1952.
Flytningen til Ribe markerede en ny begyndelse for Langgaard, både personligt og kunstnerisk. Han blev hurtigt kendt i byen som en excentrisk skikkelse med sit lange hår, brede hat og alt for korte bukser. For drengene i Gravsgade og de omkringliggende gader blev han et oplagt offer for drengestreger, og han blev ofte omtalt som en asocial særling, dog ikke af drengene fra Ribe.
“Langhår, langhår!” råbte drengene inde i Langgaards have, før de stak af mod Horsgang og flygtede gennem fru Mikkelsens hus og ud i Sviegade. “Jeg husker det tydeligt,” fortæller Niels Pedersen med et grin. “Det var den eneste flugtvej, og fru Mikkelsen var døv, så hun opdagede aldrig noget.”
Nogle gange blev drengestregerne lidt voldsomme. Vi bandt svovl fra tændstikker fast til et stor hul i en nøgle og satte et søm i og kastede det mod Langgaards hus. Når den ramte, gav det et ordentligt brag! Så løb vi alt, hvad vi kunne, gennem Gravsgade. Det var ofte tæt på, at vi blev fanget, og så måtte vi gemme os under en parkeret bil – Langgaard kunne nemlig ikke komme derind.” En gang flygtede drengene op i et æbletræ med komponisten efter sig. Men hvad sker der når man kommer ud på de tynde grene. Grenen knækker og det var det der skete for drengene, der røg ned i en stikkelsbærbusk.
Men selvom han blev drillet, var Langgaard aldrig ond. “Dagen efter lod han, som om intet var sket – og gav os endda et bolche,” fortæller Niels. “Han var en rar mand, trods alt balladen.”
Ribe danner igen rammen om Rued Langgaard Festival fra den 4. til 7. september 2025. Alle fire dage kan man lytte og meditere i græsset ved Langgaards bænk – omgivet af lydinstallationer i Ribe byrum på den gamle kirkegård.
Og netop den gamle kirkegård ved Gravsgade bringer flere minder frem. “Han kom der ofte,” husker Niels. “Ikke kun for at finde ro – men også for at snuppe en tår snaps, han havde med.” Når Langgaard havde siddet der og nynnet, gik han hjem til sit hus i Gravsgade og arbejdede videre med musikken. “Han åbnede alle vinduer på vid gab og lod klaveret få frit løb.”
Om vinteren morede drengene sig med at kaste snebolde ind gennem de åbne vinduer. “Det var ikke altid blomsterne, vi ramte,” smiler Niels.
“Jo, det var nogle slemme drengestreger,” indrømmer han. Hvad de andre drenge hed, vil han ikke ud med – nogle er flyttet fra byen, andre er gået bort. “Men det var aldrig ondskabsfuldt ment. Langgaard var bare god at lave sjov med.” Nu var Langgaard ikke den eneste der mærkede drengens drillerier. I Skovgade boede skraldemand Frandsen og han fik også tur af drengene med tilråb. Skraldemand, skraldemand, dik, dik, dik, faldt på gaden og slog sin …
Nu var der jo en tid hvor børnene, nok særligt drengene, fandt på unoder, det var jo før børn sad med hovedet inde i Ipad eller iphone og så var det før fjernsynet kom hjem i de danske hjem.
Tak til Niels Pedersen for historien fra Gravsgade og Rued Langgaard.
