Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard
Søndag d. 18. december 2022
Levende viden er en kulturhistorisk årbog for Esbjerg-, Ribe og Fanøområdet. Forlaget Liljebjerget har netop udgivet 9. årgang og ved en hurtig gennemgang af indholdet, kan man få den tanke, at det er en samling meget blandede bolsjer uden nogen umiddelbar sammenhæng.
Men det er jo netop den tankegang, bogen gør op med. Levende Viden rummer nemlig populærvidenskabelige artikler om alle mulige emner fra fortid og nutid og artiklerne udspringer af museets faglige og geografiske arbejdsområde, hvilket vil sige Esbjerg og Fanø kommuner.
Det er selvfølgelig sin sag at dække mange tusind års historie i et så stort og sammensat område. Fra oldtiden og Ribes vikinger, over fiskeri og søfart fra Nordby, Ho og Hjerting, til industrialiseringen i den hurtigt voksende havneby Esbjerg. Det kan næsten kun ske ved punktnedslag som de, der her præsenteres i form af en række fyldige og velskrevne videnskabelige artikler. Artikler, der er læselige for almindelige historieinteresserede læsere.
Årbogen går fra land med Henrik Lundtoftes artikel om en væsentlig drivkraft bag etableringen af Esbjerg Museum, nemlig apoteker Sophus Levin Hansen. En kulturkatalysator i den voksende havneby, der i oktober 1943 måtte flygte fra nazisterne.
Derefter følger Flemming Just med en artikel om Jakob A. Riis, der, trods en livslang loyalitet mod både Danmark og USA, af Præsident Roosevelt blev kaldt en ideel amerikansk borger. En borger, der både rummede det gamle land og det nye land.
Tredje artikel er skrevet af Kasper Rathjen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet (nu Glud Museum) og handler om kampen om pladsen i Vesterhavet mellem fiskerne og olieindustrien, der udspandt sig i perioden fra 1962-1992. Igen en fortælling om modsætninger mellem det gamle og det nye og om hvordan man med Laurits Tørnes ord opnåede ”et stadie af Modus Vivendi”.
Herefter følger Sarah Skytte Quistgaard med en mere arkæologisk artikel om Langdyssen forfædrekult. Om udgravning af området i det nordlige Hjerting, hvor der i dag er tæt bebygget med moderne villaer.
Søren Byskov beskriver herregården Endrupholm, som igennem det tyvende århundrede, på forskellig vis, kombinerede rollen som yndet udflugtssted med gymnastikopvisninger, grundlovsmøder og forsamlingshus. En rolle som den nuværende ejer her i det enogtyvende århundrede er på vej til at revitalisere i en moderne og opdateret form.
Herefter skriver Steen Thrane Frydenlund Jensen en kort artikel om opklaringen af en mystisk og for længst glemt museumssag. En del af opklaringen pegede på et samarbejde mellem museerne i Aalborg og Esbjerg.
Finn Lautrup, med medvirken af Henrik Lundtofte, skriver om Befrielsesdagene i Esbjerg og grænsebevogtning i maj 1945 ud fra modstandsmandens Henning J. Pedersens dagbog. En gribende beretning, der understreger, at vi alle sammen har del i den store historie og at det er vigtigt, at vi kender og forstår fortidens hændelser for at kunne forstå nutiden.
Museerne oplever i disse år stor tilslutning til deres arrangementer. Det er en glædelig udvikling, som medvirker til at skabe sammenhængskraft i vores kommuner, der for godt 15 år siden var udsat for en ordentlig rusketur, der ikke umiddelbart førte til en fælles historisk selvforståelse, men som måske stille og roligt kommer overens med den kendsgerning, at vi, i det historiske perspektiv, supplerer hinanden ganske fint og sammen danner en meget spændende tidslinje.