Tekst og foto: Ove Detlevsen
3. marts 2023

Politiets Automatiske Trafikkontrol (ATK) var fredag eftermiddag på ”arbejde” på Trojelsvej, hvor der erfaringsmæssigt bliver kørt for hurtigt. Fotovognen ses derfor ofte på denne strækning.

Efter en time på stedet var der 6 biler med for høj hastighed, den hurtigste med 75 km/t og det udløser et klip i kørekortet.

Senest fotovognen var samme sted blev der i løbet af 6 timer blitzet 60 bilister – hvoraf de 6 fik et klip i kørekortet. Den hurtigste kørte hele 95 km/t på strækningen hvor man maksimalt må køre 50 km/t.

Fotovognen er jævnlig gæst på Trojelsvej, og det samme gælder Koldingvej og Obbekjærvej.