Tekst & Collage: Johnny Tauman
23. juni 2023

Fotojagt i Sdr. Farup!
Søndag d. 25. juni Kl. 10.00.
Hvad er nu det for noget ??????????
Sådan indleder Lisbeth Bork Lagoni fra Sdr. Farup sin henvendelse til RYK IND RIBE og giver selv svaret: – Det er en ny form for skattejagt, som henvender sig til ryttere, folk med hestevogne, løbere og gående – almindelige cyklister og montainbikere – og måske endog hundeejere.
Det handler om alternativt samvær for friluftsmennesker og dyr, som med respekt for hinanden kan være på de samme lokationer. Småting kan hjælpe, når en mountainbiker eller en hurtig lydløs elcyklist nærmer sig en rytter – kort ringelyd med en klokke på afstand eller en et “råb”, så hesten ikke bliver forskrækket. Og hunde i snor.

Reglerne er enkle

Lisbeth fortæller om reglerne:
ALLE KAN DELTAGE, også uden hest.

MEN alle med hest/rytter – hestevogn, SKAL have en cyklist/ løber med.
Hvert hold består nemlig af to, som selv bestemmer tempoet – det samme gælder rutens længde.
Der er afmærkede ruter på 3 km, 5 km og 8 km, som foregår på markveje, grusveje og lettere trafikeret asfaltveje.

Opbakningen er god

Lisbeth Bork Lagoni fortæller, at holdene – og der er mindst 14 med ryttere, hestevogne, løbere, gående og cyklister – sendes af sted fra Sdr. Farup City.

Hun har fremstillet rosetter til alle deltagere, som har betalt 50 kr. for deltagelsen.
PS. På dagen vil det være mulighed for at købe sandwich, kage, kaffe mm – så husk lidt lommepenge. Vil du vide mere, så kontakt Lisbeth Bork Lagoni på telefon 2347 5505.