Tekst & Foto: Johnny Tauman
17. juni 2020
Den nye rundkørsel Obbekærvej / Nørremarksvej har givet bedre flow i trafikken, men RYK IND RIBE har fået flere henvendelser om farlige situationer for cyklister og elscootere, idet ramperne er for stejle og korte.
RYK IND RIBE har derfor forlagt Teknik & Miljøs afdelingen for Vej og Park en række billeder. Landskabsarkitekt Karen Margrethe Bak skrev i dag svar henvendelsen: – Vi har besluttet at fræse noget af tre af ramperne, så de bliver mere flade.
Glædeligt med handling
Der er glædeligt, at ændringerne bliver foretaget snarest, så eksempelvis ikke elscootere vælter pga. stejl opkørsel med samtidig behov for at dreje skarpt.
Henvendelsens tekst
RYK IND RIBEs henvendelse lød således: RYK IND RIBE vedlægger billeder til en udfodring, som vi vil bede jer tage stilling til. Det drejer sig om nogle af op- og nedkørslerne. De er simpelthen for stejle til at elscootere (handicapscootere) kan komme op uden at sætte fuld gas på, men da der skal drejes samtidig pga smal cykelsti, så vælter scooterne -(det er sket flere gange). Og når de ikke at dreje, rammer de direkte ind i hegnet.
Vi har talt med folk inden for handicapområdet, som anbefaler, at scootere kører vinkelret ind på cykelstien og herfra drejer – det betyder at cykelstien rundt om rundkørslen derfor må have flade platforme.