Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 28. marts 2023

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste EOD har nu afsluttet arbejdet med at afsøge et mindre område ved Sdr. Hygum, hvor en mindre sø blev delvist tømt for vand. EOD fandt ingen bomber på stedet.

Baggrunden for undersøgelsen var, at Syd- og Sønderjyllands Politi før nytår fik en henvendelse fra en borger, der mente, at han under anden verdenskrig så to bomber blive gravet ned i området.

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste EOD afsøgte derfor i midten af januar to områder på markerne uden for Sdr. Hygum for at afdække, om der var bomber i jorden. I denne uge fortsatte afsøgningen på yderligere et område. Der var tale om en mindre sø, som blev tømt delvist.

Hele området er nu grundigt afsøgt, og der foretages ikke yderligere, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.