Tekst Hasse Jørgensen, torsdag den 25. oktober 2023

Det sker ofte, at i særdeleshed ældre mennesker forsøges bedraget på den ene eller anden måde. Og nu er den ifølge vagtchefen ved Syd og Sønderjysk Politi galt igen.

På det sociale medie X, tidligere Twitter, fortæller vagthavende, at politiet i dag har fået opringninger fra et par ældre mennesker i Esbjerg-området fra ”banken” der ville sende en mand forbi efter den ældres hævekort, da det skulle være blevet misbrugt.

Vagtchefen skriver således: ”Giv ALDRIG dit hævekort til andre”.

Tidligere tilfælde viser, at de personer, der ringer og udgiver sig for at være fra bank, politi eller en anden myndighed som regel er særdeles veltalende. Men det ligger fast, at ingen myndighederne vil benytte sig af den fremgangsmåde.

To 18-årige mænd fra henholdsvis Esbjerg og Haderslev er i øvrigt netop blevet idømt henholdsvis et års og seks måneders fængsel for misbrug af 13 ældre borgeres dankort i foråret 2023. De har bedraget for henholdsvis 300.000 kroner og 110.000 kroner.