Tekst Hasse Jørgensen, foto Esbjerg Kommune, tirsdag den 18. august 2026
Spørgsmålet om en forsøgsordning med en delebil i Ribe, ender nu i byrådssalen.
Det er DF’s repræsentant i udvalget for plan, by og lokalsamfund, Bo Hollænder, der mener, at sagen ikke kan afgøres i udvalget, der ellers har bemyndigelsen til at afgøre sådanne sager.
Det er Ribe Bykernes Beboerforening, der har bedt om tilladelse til at lave forsøget. Det går ud på, at et firma – i dette tilfælde ByensBil, stiller en eller flere delebiler til rådighed. Dem kan interesserede leje, når de har brug for en bil. Ordningen henvender sig specielt til de mennesker, der kun periodisk har brug for en bil.
I det aktuelle tilfælde er der tale om en el-bil, og den skal have en fast stamplads ved en ladestander. Her kan den lades op og kunderne hente den. ByensBil, der har hovedsæde i Esbjerg, har erfaring med disse delebiler i en lang række små og mellemstore byer i Danmark fra Ringkøbing i vest til Køge i øst.
Formanden for plan, by og lokalsamfund, Kurt Bjerrum (V), fortæller, at en eneste modstander mod ordningen i udvalget, var Bo Hollænder.
– Vi andre medlemmer af udvalget synes det vil være fint at prøve det. Det er jo kun et forsøg, og hvis vi fik sådan en delebil i Ribe, ville det måske spare fem andre biler i den indre by fortæller Kurt Bjerrum.
Bo Hollænder stemte mod forsøget mens alle andre stemte for, hvorefter Bo Hællænder begærede sagen i byrådet.
Bo Hollænder







































































