Forslag til ændring af lov om retten til hævd på fremmed mands ejendom - jf Danske Lov fra 1681

Annonce

View Larger Image

Tekst & Foto: Johnny Tauman – efter oplæg af Søren Mulvad
5. juni 2022

I dag fejres Grundloven over hele landet – loven som er blevet justeret ved flere lejligheder siden den første blev vedtaget 5. juni 1849 – underskrevet af Frederik d. 7. Grundloven afløste Kongeloven af 1665, hvor den største ændring var overgangen fra enevælde til konstituelt monarki- og en mere demokratisk styreform.

Nå det er sagt, så er der en anden lov, som stadig i 2022 giver udfordringer – nemlig Danske Lov, 1681. Der tænkes her specifikt på ”retten til hævd på fremmed mands ejendom”.

Ønsker at fremsætte borgerforslag

Søren Mulvad ønsker at stille et borgerforlag herom, da han selv har mistet omkring 80 m² uden at få nogen form for kompensation. Familien Mulvad har boet på stedet siden 1974 på en grund svarende til ca. 1 hektar – og en ny opmåling af en landmåler betød en justering af grundens størrelse med henvisning til retten til hævd.
Da RYK IND RIBE talte med Søren og forslaget, kom vi også ind på den måde, der drives landbrug i dag. En række landmænd ønsker at styrke biodiversiteten med blomster i lange bede langs vejkanten, men andre dyrker næsten til asfalten, hvor der tidligere var rabat med grøfter. Illustrationen skal blot ses som en trend – og er ikke møntet på bestemte personer.

Borgerforslaget lyder i første udgave (kladde).

Forslag til ændring af lov om retten til hævd på fremmed mands ejendom.

Hermed anmoder nedennævnte forslagsstillere om, at loven om ret til hævd [Danske Lov, 5. bog, 5. kap.§1.-5. artikel] ændres, således at forekommende misbrug i fremtiden forhindres. – Loven tillader i øjeblikket, at en lodsejer, som kan bevise vederlagsfrit og fri for påtale at have benyttet et areal gennem 20 år, kan forlanges udleveret som ejendom. – Vort synspunkt er, at det bør erstattes af en ret til kompensation i et areal af tilsvarende størrelse eller et pengebeløb, fastsat af uvildig vurderingsmand, når et areal forlanges udleveret med påstand om hævdret. Alternativt foreslås, at det påbydes, at de en gang fastsatte skel under enhver omstændighed respekteres og i tvivlstilfælde afsættes på ny af uvildig landinspektør.

Bemærkninger

Da det er kommet os til kendskab, at lodsejere bevidst anbringer redskaber, solfangeranlæg, vandbassiner, garager med videre eller skyder genvej over en nabomatrikel med daglig kørsel, som overskrider matrikelskellet til pågældende ejendom, måske uden forudgående tilladelse og med loven i hånd efter 20 års forløb kan møde med en landinspektør og forlange skelændring uden kompensation.
Ifølge en landinspektør kan skel være flyttet op til 10 á 15 meter i forhold til oprindelig afsætning. Dette kan på en mark på f. eks 1 ha udgøre op til 2.500 m² eller mere.
Det forekommer ligeledes, at landbrugere bevidst årligt pløjer en fure yderligere ind over skel og ligeledes forlanger det til pløjede areal udleveret efter de foreskrevne 20 år. Da adskillige markveje, diger og grøfter med det svindende antal aktive landbrugere er sløjfede, er det tilsyneladende blevet vanskeligere at efterleve de afsatte skel.

Denne mulighed for at berige sig på bekostning af naboen synes ikke ubekendt, og den virker helt utilstedelig.