Tekst, Foto Collager: Johnny Tauman
11. februar 2024

– Vi skal fra mandag i gang med det forberedende arbejde til placering af fjernvarmerørene i Dagmarsgade og under broen, fortæller Michael Nørgaard, da RYK IND RIBE møder ham i krydset Kurveholmen / Dagmarsgade. Han forklarer, at medarbejderne fra Nørgaard Anlæg skal grave to store / dybe huller på begge sider af Dagmarbroen. Herfra skal smedevirksomheden, som skal udføre arbejder under selve broen bore huller til fjernvarmerørene.

Rørene skal uden om fundamentet. Mellem de to røde markeringer skal rørene være under Dagmarbroen.

 

Mange ville gerne have, at ensretningen på Kurveholmen snart ville blive ophævet, men der er nogle forhold, som forhindrer dette. – Vi er stort set færdig med at arbejde i cykelstien langs diget, fortæller Michael og viser, hvorfor der er udfordringer ved Dagmarbroen. Vi skal uden om det fundament, som fastholder broen. Det betyder, at vi skal lave en S-slynget løsning ind under Kurveholmen og videre ud i Dagmarsgade.

Selve åbning til åløbet er betydeligt smallere end gelænderet på broen

Spunsen ses tydeligt på dette arkivfoto

Arkivfoto med vandstandsmåler

 

Fjernvarmerørene skal placeres på den sydlige del af vejbanen et stykke frem mod banegården, fortæller Michael Nørgaard, i netop den længde, der svarer til to sammensvejsede rør. Disse rør skal – med en placering oven over hinanden – skubbes på plads under Dagmarbroen, når arbejdet her er udført.

Den sidste strækning

Senere skal fjernrørene krydse Dagmarsgade og fortsætte under cykelstien på nordsiden næsten frem til Odins Plads.

– Ca. herfra vil vi krydse Dagmarsgade og fortsætte under cykelstien

– Ja, vi er snart i mål, fortæller Michael Nørgaard, der oplyser, at den sidste strækning frem mod Ribe Fjernvarmes bygning i Sct. Nikolaj Gade vil gå midt gennem Odins Plads syd for den imponerende bronzeskulptur Tidens Tand.

Når Odins Plads er rammen om den sidste strækning, så vil det være syd for Tidens Tand

Der skal bores under broen

Når vandstanden er faldet, kan man begynde at tænke på det arbejde, der skal udføres under Dagmarbroen.

En special pram med sænket bund skal give arbejdsplads til borearbejde….

… men først skal de store vandmasser forbi…

Der er plads til fjernvarmerørene til transmissionslinjen i den sydlige del af broen, hvor der fra en pram med pontoner skal bores huller samt udføres kompenserende metalarbejder, som skal bevare og fastholde broens bæreevne.