Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, fredag den 28. marts 2025

Mens freden efter ugens voldsomme politiaktion i Ribe har sænket sig, går snakken mand og mand i mellem fortsat om den dramatiske hændelse.

Som bekendt blev en 32-årig mand varetægtsfængslet siget for sammen med ukendte gerningsmænd at have begået drab og usømmelig omgang med lig.

Manden blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør, der blev holdt for lukkede døre. Anklagemyndigheden havde begæret dobbelt lukkede døre, men efter pressens protester afsagde dommeren kendelse om, at det ikke skulle være tilfældet.

Mange har spurgt Ryk Ind Ribe dels, hvad et grundlovsforhør er, og dels hvad forskellen er på dobbelt lukkede døre eller lukkede døre.

Reglerne er, at enhver, der anholdes og sigtes af politiet, skal for en dommer senest 24 timer efter anholdelsen, hvis ikke politiet løslader vedkommende inden de 24 timer.

Ved et grundlovsforhør er der en dommer, en anklager og en forsvarer. Anklageren læser anklageskriftet op. Det fortæller, hvad det er politiet mener, vedkommende har gjort.

Principperne går ud på mest mulig offentlighed i sagerne, men anklageren kan bede om lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning. Der kan f.eks. være medgerningsmænd på fri fod, som ikke skal læse i medierne om, hvad politiet ved og arbejder med, så eventuelle medgerningsmænd kan slette bevismateriale eller på anden måde hindre opklaringen.

I sjældne sager, og det handler mest om sager om terror eller nationens sikkerhed, kan anklageren begære dobbelt lukkede døre. Den begæring kommer før anklageskriftet bliver læst op, og det betyder, at offentligheden intet får at vide om hverken den anklagede eller anklagen.

Det er altid dommeren, der bestemmer om der skal være dørlukning og i givet fald hvilken en af dem, der skal bruges. En kendelse om dørlukning kan ankes til landsretten. Hvis dommeren i byretten har lukket dørene og landsretten siger, at det var forkert, kan pressen få aktindsigt i det anklageskrift, der ikke blev læst op i den offentlige del af retsmødet.

At en sigtet altid har krav på en forsvarer hænger sammen med, at i et retssamfund som det danske er man uskyldig indtil det modsatte er bevist. Forsvareren skal sikre, at gerningsmanden får den rigtige rettergang, ligesom forsvareren altid vil plædere for den mildeste straf evt. frikendelse.