Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, onsdag den 29. december
Det var heldigvis ikke så galt, som meldingen lød, da Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe onsdag sidst på eftermiddagen blev kaldt til Hillerupvej.
Meldingen lød på ild i bygning, men det viste sig, at der var tale om afbrænding på en mark.
Det var en genbo, der havde set et stort ildskær, og han alarmerede brandvæsnet i den tro, der var ild i et hus. Men det viste sig altså, at der var tale om en afbrænding.
Brandfolkene slukkede ilden, da det er ulovligt at brænde affald af efter mørkets frembrud. Den pågældende landmand kan nu vente en hilsen fra politiet i form af et bødeforlæg for overtrædelse af beredskabsloven ved at brænde af efter mørkets frembrud.









































































