Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 22. november 2024

36 år i menighedsrådet og heraf de 28 år som formand.

Det er i en imponerende årrække, Tage Rosenstand har været med til at præge Ribe Domsogn i. Men nu er det slut. Når det nye kirkeår begynder den første søndag i advent, er Tage Rosenstand ikke mere medlem af menighedsrådet. En beslutning, han selv har taget, da han ikke genopstillede til valget.

Som han selv siger: – Hellere gå, når andre siger, er det nu, end vente, til andre siger, er det ikke snart.

– Hvad har tiden i menighedsrådet betydet for dig?

– Det har betydet rigtig meget også efter mit arbejde i skolevæsenet. Det har haft utrolig stor værdi for mig. Det har givet mig så meget. Jeg anede intet om, hvad menighedsrådet var, før jeg kom ind i det. Måske havde jeg en ide om, hvad det var, men slet ikke dybden i det. Jeg vidste ikke, hvad man skulle beskæftige sig med, og jeg tror ikke, at alle er klare over det.

– Menighedsrådet er en institution, der forholder sig meget til det fysiske og faktuelle i form af bygninger og personer. En institution, der holder sig til love og bekendtgørelser. Men ud over det er der også den bløde del, som man skriver under på, når man træder ind i menighedsrådet. At man vil arbejde for folkekirkens liv og vækst.
– Det er det bløde. Men for at væksten og livet kan udvikle sig og vedligeholdes, skal det fysiske i form af præster, personale og bygninger være i orden.
– Folkekirken har gennemgået en stor forandring i din tid.
– Den har gennemgået en stor udvikling både på det bløde og det hårde område. Den er blevet mere kommunaliseret forstået sådan, at administrationen er blevet mere stringent. Vi har fået sikkerhedsrepræsentanter, medarbejder udviklende samtaler og hele it-delen med de krav, det stiller til evnen til at omstille sig. Også persondataloven har påvirket ikke mindst personalet men også formanden.
– På de bløde side er der også sket en forholdsvis stor udvikling. Kirken er blevet mere udadvendt. Det skyldes ikke mig, men der er lavet mange tiltag, der gør, at kirken er meget mere åben og favnene end tidligere, siger Tage Rosenstand og peger på bl.a. korarbejdet.

– Børnekorsarbejdet startede midt slut 90’erne. Arbejdet med koret har udviklet sig meget, hvor der nu er fem kor i forskellige aldre plus kammerkoret.
– Tidligere have kirken som sådan ikke så mange arrangementer som koncerter og andre ting.

– Det er også kommet de senere 15-20 år. Der har været mange fremmede arrangører, der har kunnet leje sig ind med store og meget forskellige koncerter. Det åbner kirken fysisk, men det åbner måske også øjnene for, at man måske kunne komme i kirken ved andre lejligheder.
-Der er også hele udviklingen med minikonfirmander, babysalmesang, litteratur gennemgange, og et helt nyt er herreværelse, der er kommet til. Det seneste er en mandag aften, hvor de unge kan komme i spillestedet Termansens. Her kan de spille og høre noget musik. Der er også lørdagsuniversitetet og det 3. folkemøde er under forberedelse.

– Hvad skal du lave nu?

– Det er et godt spørgsmål.

– Jeg vil ikke, som mange andre, sige, at jeg skal have læst alle de bøger, jeg ikke har fået læst. Vi har både hus og sommerhus, og så er der familien med børnebørnene. Men det kan da godt være, jeg bliver frivillig i kirken.

– Du har jo en kolossal viden og erfaring. Slipper du domkirken helt?

– Jeg overlader trygt det hele til det nye menighedsråd, der efter min opfattelse har den rette indstilling til domkirken.

– Da jeg blev pensioneret fra folkeskolen, sagde jeg til mine efterfølgere, at de bare kunne ringe. Det gjorde de ikke, og det skal man ikke blive skuffet over.

– Da jeg trådte ud af byrådet, besluttede jeg, at jeg ville møde op til alle byrådsmøder. Det gjorde jeg så ikke.

– Jeg slipper menighedsrådet. Det vil være forkert overfor det nye menighedsråd ag gå og alligevel blive ved. Men spørger det nye menighedsråd om en indsats, er jeg indstillet på at sige ja.

– Hvordan har arbejdet i menighedsrådet været?

– Jeg har været så heldig at være sammen med gode menighedsrådsmedlemmer, præster og personale, der var indstillet på, at vi skulle være enig om tingene. Jeg har kunnet gå til møderne med nogenlunde ro i maven. Der har måske været en enkelt gang, hvor jeg har været rasende, men det er så også det.
– Hvor meget opmærksomhed, der har været omkring domkirken, skyldes ikke formanden, men at det er Ribe og en markant domkirke. Det giver den en vis bevågenhed.

– Er det med vemod, du forlader menighedsrådet?

– Ja, lyder det korte og præcise svar.