Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 17. marts 2026

Det foredrag, som Niels Weber på torsdag holder om sin kendte far, billedhugger Valdemar Sørensen og den bog, Niels har skrevet om faderen, er nu flyttet.

Foredraget skulle være holdt i rennaissancestuen på cafe Quedens, men interessen for og tilslutningen til foredraget har været så stor, at man har været nødt til at flytte det til Brorsons Minde.

Valdemar Sørensen var, som tidligere beskrevet, en meget aktiv modstandsmand og blev taget af Gestapo og sent første til Vestre Fængsel og siden til KZ-lejre. Han kom hjem med de hvide busser.

Niels Weber har skrevet en både rørende, gribende og vedkommende bog om faderen ud fra de breve og papirer, han efterlod sig.

Lise Frederiksen fra Quedens fortæller, at med flytningen til Brorsons Minde er der nu igen billetter til salg. Men da antallet af trykte billetter er opbrugt, skal man blot ringe til cafe Quedens, hvis man gerne vil med til foredraget.

Foredraget starter som planlagt klokken 19,30.