Tekst og foto: René Jørgensen
3. september 2019.

Jul: Toyota – messe igen i år.

En pålidelig kilde i form af julemanden, bekræfter over for Toyota i Ribe, at der atter i år bliver jul i Ribe, og det bliver med både Peters Jul og Jul i Toyota-land.

Derfor er man allerede nu i gang med planlægningen og i weekenden 23. og 24. november slår Toyota dørene op  med spændende stande, med gode varer og underholdning.

Dog bliver der ikke i år nogen modemesse, men man er derimod åbne for at de enkelte stande kan komme på scenen med noget fra deres egen verden. Spændende nyt tiltag.

Messen er åben begge dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 og der venter gæsterne en weekend med masser af udtrækning af gaver, god underholdning og naturligvis julemusik.