Tekst Hasse Jørgensen, modelfoto Colourbox, onsdag den 28. august 2024

I foråret blev Esbjerg Kommune udvalgt som én ud af 15 danske kommuner, der frem til 2027 skal videreudvikle det ambitiøse program Fælles om ungelivet. Dermed skal Esbjerg Kommune være med til at løfte en stærk vision om, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Et liv, hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammerne for og viser vejen til positive sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer.

Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen, er begejstret over muligheden:

– I Esbjerg Kommune arbejder vi allerede med at forebygge brug af alkohol og andre rusmidler og skabe fællesskaber, som fremmer trivslen og det gode liv blandt børn og unge. Med Fælles om ungelivet ser vi frem til at sætte endnu mere spotlight på den vigtige rolle, som forældre og andre voksne omkring de unge har i den forbindelse. For at styrke sundhed og trivsel skal vi løfte i flok. Fællesskaber – hvad enten det f.eks. er i familien, i skolen eller i foreningen – kan være en vigtig løftestang for at skabe og vedligeholde sund adfærd. Derfor glæder vi os meget over at være blevet en del af programmet Fælles om ungelivet, som vil involvere en række fagområder på tværs af kommunen.

Lokale data

I Esbjerg Kommune glæder man sig til at komme i gang med arbejdet med at styrke forudsætningerne for at involvere de voksne omkring unge, fordi de potentielt kan fungere som vigtige beskyttende faktorer, når det handler om unges brug af rusmidler. En central del af det arbejde er at sikre lokale data om unge, der både kan engagere og mobilisere de voksne omkring de unge og fungere som pejlemærker i udviklingen af indsatser.

– Med indsatser baseret på data, som indsamles fra lokale skoler og ungdomsuddannelser, ser vi frem til at skabe løsninger, der fremmer en positiv udvikling blandt unge og reducerer deres alkoholforbrug og risiko for brug af andre rusmidler. Det handler blandt andet om at motivere forældre til at være nærværende og engagerede – og samtidig turde sætte tydelige grænser for deres unge. Det handler også om at skabe rammer, som gør, at flere unge bliver og forbliver foreningsaktive, uddyber May-Britt Andrea Andersen.

Inspiration fra Island

Fælles om ungelivet står på erfaringerne fra en pilotfase fra 2020-2024, hvor fem andre kommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden har udviklet et koncept for, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan understøtte ungefællesskaber uden rusmidler. Inspirationen er hentet fra Island, hvor man er lykkedes med at vende udviklingen, så islandske unge ikke længere har Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste.

– Vi har skelet til den islandske model, men den klare ambition har været at udvikle et dansk koncept, der kan tilpasses lokalt. Det synes jeg i høj grad, at vi er lykkedes med i pilotfasen. Nu glæder vi os til at se det folde sig ud og udvikle sig endnu mere i de 15 kommuner til gavn for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i hele Danmark, siger Niels Sandø, enhedschef i Forebyggelse og Ulighed i Sundhedsstyrelsen.

Underdirektør i TrygFonden Jette Jul Bruun supplerer:

– Vi har sammen med Sundhedsstyrelsen og de fem pilotkommuner udviklet nogle meget konkrete redskaber, som vi håber, andre kommuner vil lade sig inspirere af – både de ti nye programkommuner, men også andre kommuner, som ønsker at skabe bedre rammer for et ungdomsliv uden rusmidler. Fælles om ungelivet handler for os også om at skabe og udbrede en kulturforandring, siger Jette Jul Bruun.

Som ny programkommune i Fælles om ungelivet har Esbjerg Kommune fået tildelt Silkeborg Kommune som mentorkommune. Silkeborg er en af pilotkommunerne i Fælles om ungelivet og kan derfor bidrage med en lang række erfaringer, der kan være særligt givtige i etableringsfasen.