Tekst og fotos Hasse Jørgensen, copyright. Torsdag den 30. august.

To ting står klokkeklart efter borgermødet i Gredstedbro torsdag aften, hvor en fælles overbygningsskole i Seminariehuset for de tre afdelinger af Vadehavsskolen var til debat.

For det første står det efter udtalelser fra de fem deltagende politikere klart, at der ikke er truffet politisk beslutning om noget som helst endnu. Det kommer først i forbindelse med budgetlægningen, der starter om en god uges tid.

For det andet er det lige så klart, at der er stor uenighed mellem Vadehavsskolens ledelse og borgerne i Gredstedbro om, hvorvidt oplægget til en fælles overbygning er en god idé.

Ledelsen synes ja, borgerne synes generelt nej.

Og den mere end to timer lange debat syntes ikke at flytte noget som helst hos parterne.

I mødet deltog skoleinspektør Anita Jørgensen, Vadehavsskolen, skolebestyrelsens formand Mette Petermann, byrådsmedlemmerne Ulla Kromann Meyer (S), Diana Mose (SF), Anne Marie Geisler (R), Peder Tørnqvist (K) og Kurt Bjerrum (V) samt omkring 100 borgere fra Gredstedbro og nærmeste omegn.

Og politikerne sagde samstemmende, at de var kommet for at lytte.

Et nødvendigt læringsmiljø

Anita Jørgensen lagde for med at redegøre for intentionerne bag den fælles overbygning.

– Vi vil prøve at skabe en skole med et læringsmiljø, der er nødvendigt. Vi kan ikke sige noget om det samfund, børnene skal ud i, for vi kender det ikke, men vi er nødt til at udvikle skolen. Vi er allerede bagud på point time for time, og derfor er vi nødt til at gøre noget. Skal vi levere bæredygtighed, skal vi være en del af noget større.

I forslaget ligger også, at med flere elever i en samlet overbygning er det lettere at tilbyde flere valgfag og flere tilbud om aktiviteter, ligesom lærerne får langt bedre mulighed for at sparre med kolleger indenfor samme fag.

Lettere for de svage

Anita Jørgensen slog også fast, at i Vadehavsskolens distrikt er der mange små erhvervsvirksomheder, der efterspørger arbejdskraft. Men de ældste elever i skolerne er spredt i små grupper, og det gør det sværere for erhvervslivet at skabe kontakt.

Folkeskolen har desuden det problem, at flere og flere elever tager på efterskoler i stedet for at gå i folkeskolens overbygning, og endeligt er det nemmere at finde placeringsmuligheder for de svage elever, der ikke befinder sig godt, når der er mange elever og dermed flere grupper, end hvor der er få elever og derfor måske kun en enkelt gruppe.

Frygten

Derefter løb debatten i et par timer, og der er ingen tvivl om, at forslaget vækker store følelser hos mange forældre.

Det generelle billede af debatten er, at frygten hos forældrene primært går på, at eleverne mister den tryghed og nærhed, som de oplever i Gredstedbro skole. Frygten går også på, at en flytning af de ældste elever vil gå ud over lokalsamfundet, idet mange mener, at de unge vil blive i Ribe og dyrke deres fritidsaktiviteter her fremfor at gøre det i Gredstedbro. En frygt er også, at folk ikke fremover vil flytte til Gredstedbro, hvis skolen kun bliver en grundskole, og det kan igen gå ud over foreningslivet, hotellet, Kongeåhallen og i det hele taget den positive udvikling, som Gredstedbro er inde i.

Der blev fra forældreside også peget på, at der er flere børn på vej i Gredstedbro, og det kan måske betyde en større overbygningsafdeling end de omkring 60 elever, der er i dag fordelt på tre klassetrin.

Konklusionen på aftenen må være, at meninger blev udvekslet, klinger blev krydset og ”kampen” endte uafgjort.

Som det blev påpeget fra salen, så må politikerne gennemføre det helt og afsætte de nødvendige penge og ikke lave spareløsninger, hvis det skal laves.

Og som Diana Mose replicerede: – Det er de vilkår, vi arbejder under.