Tekst og fotos: Renè Jørgensen
12. april 2022.

Forårets Ildsjæle er fundet.

De to første navne, der modtog RYK IND RIBEs anerkendelses pris, var Danni Callesen (motionsløberen, der arrangerede ture for hele Ribe) og Morten Topholm (Stafet for livet). Begge fik prisen for deres utrættelig gå-på- mod til at hjælpe andre. De fører nu stafetten videre til to nye ildsjæle.
Om forårets to ildsjæle, Ivan Markus Øhrberg og Poul-Martin Mortensen, siger de sammenstemmende, at de to er særdeles aktive med indsamling af det affald, borgerne selv burde finde en skraldespand til. Tilsyneladende er der mange, der er ligeglade med skrald i naturen, og så er det jo godt at der findes ildsjæle som Ivan Markus Øhrberg og Poul-Martin Mortensen og alle deres hjælpere.

Både Ivan og Poul Martins indsats bemærkes, og der er da også kommet et sponsorat i form af nye veste, så de kan ses i trafikken. Der er også en anerkendelse fra Nørremarkens NETTO, der gerne giver de to ivrige samlere en vand og wienerbrød, som tak for deres indsat i området, før indsamlingen af affald starter.

Når vi når til efteråret, skal der findes en ny ildsjæl, der gør noget for andre. Til den tid bliver det forårets to modtagere af en lækker gavekurv, der bringer stafetten videre.