Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto Esbjerg ensemble. Tirsdag den 26. marts.

Foråret er lige så stille ved at være over os, og rundt omkring pibler forårsbebuderne frem. Blandt dem påskeliljerne, der mange steder står med deres flotte gule farve, som lyser op.

På Ribe Kunstmuseum fejres forårets komme med en koncert søndag den 31. marts fra klokken 16 til 17.

Det er Esbjerg Ensemble, der spiller, og koncerten byder på to klaverstykker.

Først er det komponisten Lili Boulanger’s D’un Matin du Printemps pieces en trio, og derefter følger Franz Schubert’s “Forellekvintetten” D667, op. 114

Koncerten åbner med en lækker klavertrio af Lili Boulanger, lillesøster af den berømte parisiske komponistlærer Nadia og én af europæisk helt lysende begavelser. Hun døde desværre i en alder af kun 25 år

Herefter forsættes med Schuberts klaverkvintet fra hans store forløsende boheme-år. Schubert havde i 1818 mødt den karismatiske baryton Michael Vogl, som skulle blive en stor inspirator og ambassadør for Schuberts mange glitrende sange. Og det er også en sang, som har inspireret den sidste variationssats af Forellen-kvintetten, som han skrev året efter mødet med sangeren og i det hans kunstneriske karriere tog fart.