Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, tirsdag den 19. august 2025

Folketingets kulturudvalg besøger mandag den 1. september Ribe bl.a. for at kigge på planerne for restaurering af Ribe Domkirke og kigge på Danmarks ældste by, hvorfor kulturudvalgets besøg også gælder en rundtur i Ribe.

Domkirken står som bekendt foran en større renovering til omkring 167 millioner kroner, der bl.a. skal sørge for bedre lys, lyd og varmeforhold i kirken.

Et af de medlemmer af kulturudvalget, der kommer med til Ribe, er folketingsmedlem Anders Kronborg, der fortæller, at projektleder Dagmar Warming tidligere har været på besøg i kulturudvalget for at fortælle om projektet.

– Jeg synes, det er rigtig dejligt, at kulturudvalget også besøger i Ribe for at se og høre mere om projektet om domkirken og lære Danmarks ældste by nærmere at kende, siger Anders Kronborg, der også fortæller, at efter besøget i Ribe skal udvalget til Fanø med besøg bl.a. i Sdr. Ho.

– Det sker bl.a. i forbindelse med dragternes dag, der er en hyldest til de gamle Fanø-dragter, som vi gerne vil have med i UNESCOs immatrikulere kulturarv, fortæller Anders Kronborg.

Ud over Anders Kronborg vides det på nuværende tidspunkt, at bl.a. Mogens Jensen (S), Søren Søndergaard (EL), Pia Kjærskov (DF) samt formanden Hans Chr. Smidt (V) vil deltage i turen.

– Jeg finde det væsentligt, at kulturudvalget med dette besøg også lærer domkirkens historie, Fanøs og i det hele taget Vadehavskystens kulturhistorie at kende, siger Anders Kronborg.