Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto Sten Brogaard, søndag den 8. december

Forberedelserne til dette års folkemøde i Ribe med temaet Grænsen og i anledning af 100 året for genforeningen, er godt i gang.

Åbningsprogrammet er nu offentliggjort i domsognets kirkeblad, og det byder på en række kendte navne, der kommer til Ribe. Blandt dem er formanden for folketinget, Henrik Dam Kristensen (S), kommissær i EU i Bruxelles, Margrethe Vestager, de tre biskopper i landsdelen, Elof Westergaard, Ribe Stift, Marianne Christiansen, Haderslev Stift samt Gothart Magaard, der er biskop for den evangelisk lutherske kirke i Nordtyskland med sæde i Slesvig. Også formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), deltager i åbningsceremonien.

Folkemødet holdes i dagene fra den 21. til den 24. maj. Selve åbningshøjtideligheden holdes torsdag den 21. maj med start klokken 13.30, hvor folketingets formand taler og der er hilsen fra Region Syddanmark ved Stephanie Lose, ligesom der er hilsen fra mindretallene syd for grænsen.

Klokken 15 er der åbningsgudstjeneste i domkirken med grænselandets tre biskopper, og derefter følger en lang række foredrag og forskellige arrangementer.

Vi vender tilbage med mere om folkemødet efter årsskiftet.