Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 8. april

DR TV var det meste af torsdag på besøg i Ribe. Det var folkene bag den populære serie Hammerslag, der lavede optagelser til en ny udsendelse i serien. Denne gang gjaldt det en ejendom i Bispegade.

Det er anden gang, Hammerslag besøger Ribe. Første gang var det i 2015, hvor Chr. Degn var vært på udsendelsen, der den gang handlede om en ejendom i Klostergade.

Hammerslag er den serie, hvor to hold af ejendomsmæglere skal forsøge at gætte prisen på en given bolig ud fra de oplysninger om grundværdi, værdien af beliggenhed og andre ting, som mæglerne får udleveret.

Under torsdagens besøg i Ribe var det den nye vært, Tina Müller, der stod i spidsen for introduktionen af ejendommen. Hvornår udsendelsen kommer på skærmen, var det ikke torsdag muligt at få klarhed over. Udsendelsen kommer på DR TV1.

Hammerslag havde debut i 1994 med Frode Munksgaard som vært.  I 2003 overtog Peter Ingemann rollen, og han blev i 2013 afløst af Chr. Degn. Sidste år var det så Tina Müller, der trådte til som vært.