Tekst Hasse Jørgensen, pr-fotos mandag den 18. maj 2026

Folkemødet i Ribe, der officielt åbnes torsdag eftermiddag, byder på et særdeles bredt program, hvor der er noget for enhver smag.

Der er foredrag, samtaler, musicals og koncerter rundt omkring i byen, hvor det gælder om at markere Ansgars ankomst til Danmark og Norden for 1200 år siden.

Noget, de færreste nok vil forbinde med Ansgar er to koncerter, der holdes på cafe Quedens.

Torsdag den 21. maj 2026 kl. 17:30-18:30 spiller Anni/Knudsen på cafe Quedens. Anni Li og Andreas Knudsen er en jazzduo med en forkærlighed til den varme, swingende jazz fra gamle dage. Duoen spiller jazzens klassikere, med inspiration fra bl.a. Billie Holiday, Julie London og Ella Fitzgerald, som de leverer med nærvær og spilleglæde.

Fredag den 22. maj 2026 kl. 15:00-16:00 er det Frederik Hertz, der er på scenen.

Frederik Hertz begår sig normalt i funkpoppens verden, men hans musikalske opdragelse skete ved klaveret, som han vender tilbage til ved denne koncert. Her lukker han tilhørerne helt ind i hjertevarmen og følsomheden, der gemmer sig bag de poppede melodier og spiller også en række af sine ballader.

Der er fri entre til de to koncerter.

Du kan i øvrigt se hele folkemødet program ved at klikke her https://www.folkemodeiribe.dk/program