Tekst og foto: René Jørgensen
13. oktober 2018
Folkekirkens Nødhjælp flytter.
Folkekirkens Nødhjælp der i dag har butikken på Von Støckens Plads 4 Ribe flytter til nye lokaler i Saltgade, hvor der tidligere var Malerforretning. Lokalerne har stået tomme et stykke tid, men nu ser det ud til mere liv igen med en genbrugsbutik.
Folkekirkens Nødhjælp åbnede den første butik i Grydergade, men flyttede i januar 2001 til den nuværende butik på Von Støckens Plads 4.
Der er sikkert nogen der vil spørge om det ikke var den adresse Olympia Radio var på for mange år siden, og det er ganske rigtigt, Olympia Radio flyttede til Saltegade, og nu følger Folkekirken i samme ”rille”. Den nye butik åbner omkring den 1. december 2018, fortæller flere kunder til RYK IND RIBE.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra daglige leder Hanne Steinmeier om flytningen, men Teddy Berthon Iversen, der ejer bygningen bekræfter over for RYK IND RIBE, at butikkens lokaler er til rådighed fra starten af det nye år, og endnu ikke er udlejet.