Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. oktober 2020
– Trafikkulturen i rundkørslen Obbekærvej / Nørremarksvej har betydet, at en del af det støjdæmpende hegn ved ejendommen Obbekærvej 22 forsøgsmæssigt er fjernet for at give bedre oversigtsforhold for cyklister, fortæller Vej & Park chef Mads A. Sørensen til RYK IND RIBE.
Han er blevet gjort opmærksom på, at det køres for stærkt gennem rundkørslen – og der vil derfor blive lavet nogle trafikmålinger for at få fakta på bordet. – Der er ikke taget endelig beslutning om ændringer i rundkørslen, som måske kan betyde flytning af en overgang for cyklister og fodgængere, lyder der fra Mads A. Sørensen.
Den nye rundkørsel har fået adskilt bilister og de bløde trafikanter, men får alligevel nogle knubbede bemærkninger.
Da RYK IND RIBE tirsdag eftermiddag besøgte rundkørslen, opstod der farlige situationer, når bilister standsede op for at vinke ventende cyklister over kørebanen. Der vil sikkert gå lang tid, inden alle bilister kører efter reglerne og dermed lader cyklister / fodgængere overholde deres ubetingede vigepligt