Tekst og foto: Bo Børsen Hansen

Tirsdag aften spillede Hviding IF hjemme mod Andrup IF i serie 2. Hviding havde med blot 2 points inden kampen brug for points.

I en velspillet 1. halvleg kom Andrup foran 1-0 på et gennemspillet angreb i det 12. min.

I det 19. min.  gentog Hviding kunststykket med et lige så vel gennemspillet angreb til udligning 1-1.

I 2. halvleg dominerede Hviding med flere store chancer, herunder et skud på stolpen. Men desværre lykkedes det ikke Hviding IF at afgøre kampen, fordi Andrups målmand blev spillet varm med flere fine redninger og indgreb. Afslutningsvis havde Andrup et farligt forsøg på et direkte frispark, men Hvidings keeper reddede fint oppe under sammenføjningen.

Så kampen sluttede 1-1. Kampens spiller var efter overtegnedes mening Hvidings nr. 6 på den bagerste midtbane Rasmus Jensen, som fint styrede forsvar og bagerste midtbane og havde flere gode afleveringer og ryk op af banen.