Tekst og foto: Bo Børsen Hansen
Fredag aften mødte Ribe BK i serie 1 BUI fra Broager hjemme på Ribe Stadion. BUI er kommet fint fra start i turneringen og Ribe havde brug for points. Så der var lagt op til en spændende kamp.
BUI kom bedst fra start og kom tidligt i 1. halvleg foran 1-0. Undervejs i 1. halvleg var kampen jævnbyrdig, måske med svagt spillemæssigt overtag af et godt spillende BUI mandskab.
I starten af 2. halvleg blev Ribe BK ramt af en alvorlig knæskade til Jakob Hansen. En ambulance måtte tilkaldes mens Jakob lå på grønsværen i stærke smerter. Jakob har i forvejen haft mange skader. Vi håber på det bedste og ønsker Jakob god bedring.
Derefter blev spillet genoptaget. BUI havde nogle opløb og på et af disse scorede BUI til 2-0. Herefter lykkedes det Ribe BK at lægge pres på modstanderen og det gav resultat på hovedstød efter hjørnespark.
I slutningen af kampen lykkedes det Ribe at få lagt fysisk og spillemæssigt pres på BUI, dog havde BUI gode opløb. Men mere end forsøg på overlæggeren fra begge hold blev det ikke til.
BUI vandt således 2-1, vel ikke helt ufortjent efter spil og chancer.
Op på hesten igen Ribe, som der blev sagt blandt de ca. 50 Ribe tilhængere. Men som det ses på billedet havde entusiastiske blot BUI tilhængere noget at juble over fredag aften.