Tekst og fotos: Bo Børsen Hansen, den 30.3.2025.
I fremragende vejr med sol havde godt 100 tilskuere fra både Hviding og Ribe fundet til stadion for at se sæsonåbningen i form af et vaskeægte lokalopgør i serie 2. Der var tilmed både pølser på grillen og kolde øl og sodavand.
Selve kampen blev en lidt rodet affære, der bar præg at at der var tale om første kamp i sæsonen.
I. 1. halvleg dominerede Hviding IF spillet og kom foran 0-1 ved Jonas Alsted. Efter føringsmålet havde Ribe BK et stolpeskud.
Efter pausen kom Ribe BK bedre med og spillet bølgede frem og tilbage. Hviding IF kom efter flot opspil i Ribes venstre forsvarsside foran 0-2 ved Rasmus Johannsen efter fin frispilning i dybden af Jonas Alsted.
Man skulle således tro at kampen var lukket, men Ribe BK ville det anderledes. I det 88. minut reducerede Christian Beier Andersen for Ribe BK.
Men det var desværre hvad det blev til for Ribe BK og Hviding IF kunne trække sig sejrrigt ud af lokalopgøret.