Tekst og foto: René Jørgensen
16. december 2018.

Flot juleoptog i bidende kulde.

Småfrysende gik byens borgere rundt og ventede på det årlige juleoptog, og her passer den gamle julesang om, at det er koldt og man må gå sig varm. I hvert fald var de fleste i gågaden småfrysende og der blev pudset næser, handsker og huer var fundet frem.

Kl.13.00 lyd musikken i det fjerne og langsomt, men sikkert fik optoget indtaget gågaden, hvor de mange ventende borgere havde taget opstilling. Rigtig mange mennesker var på gaderne i Ribe og snakken gik lystigt.

I optoget deltog Varde Garden, der inden Ribe havde deltaget i et julearrangement i Ølgod og skulle videre til dagens sidste arrangement i Horne ved Varde. Kongeå knallertklub, og klubben fra Ribe med navnet RKI sørgede for os og larm i gaden, og lidt knallertakrobatik blev det også til, da ”Niels Kørelærer” viste kørsel på baghjulet.

Hygum Hjemstavnsgård deltog også på cykler og i flotte dragter. De røde næser var ægte nok, de behøvede ingen farve,  det sørgede den bidende kulde for.

Vægterne, Ribe Politikorps, Vejen Garden og Peter og hans far gav de fremmødte et flot optog sammen med de mange ryttere og den røde brandbil.

Knap var optoget slut før folk gik videre, for det var for koldt til at stå stille.