Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 19. august

Skal en bygning, der er erklæret bevaringsværdig for alt i verden bevares, eller må der tages individuelle og lokale hensyn, så man godt kan tillade en nedrivning?

Det var det overordnede spørgsmål i en langvarige debat i Esbjerg Byråd, der resulterede i, at et ungt par får lov til at rive stuehuset til en tre længet gård ned, selv om huset er erklæret bevaringsværdigt. Også selv om Sydvestjyske Museer ikke kunne anbefale en nedrivning.

Socialdemokraterne og Enhedslisten var mod nedrivningen, Anne Marie Geisler Andersen (R) stemte blankt, mens Venstre, DF, Borgerlisten og den konservative May-Britt Andrea Andersen stemte for nedrivningen. Sagen er, at det unge par i sin tid købte ejendommen med henblik på at renovere den, men det viste sig, at ejendommen var i en meget dårlig forfatning. Derfor ønskede parret at rive stuehuset til gården ned for at bygge et nyt i samme stil.

I udvalget for plan og miljø var der heller ikke enighed om sagen. Her var et flertal for nedrivningen, men det fik formanden for udvalget, Karen Sandrini (S) til at begære sagen i byrådet.