Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 4. marts 2026
Kvarteret omkring Sportsvej og Seminarievej i Ribe vil nu blive forskønnet med flere træer.
Det er kommunen, der vil styrke bymiljøerne ved at plane flere træer, og i Ribe er det Sportsvej og seminarievej, der er udpeget som hjemsted for træerne.
Langs Sportsvej er der i dag plantet en række eg på den vestlige side af vejen. Der vil blive suppleret med en række på modsatte side. For at styrke biodiversiteten, er der valgt en anden slags træer – de hedder Elm. De nye elme-sorter er tolerante ift. elmesyge, så derfor er det et yndet træ på vindudsatte plantesteder.
PÅ hjørnet af Sportsvej og Seminarievej plantes der en gruppe af blomstrende træer med en bund af blomstereng, der samlet skal tiltrække flere insekter.
Langs Seminarievej er der i dag rønnetræer langs den nordlige rabat. Der vil kommunen supplere med 25 nye blomstrende vejtræer i den sydlige rabat, så der skabes en allé effekt. De blomstrende træer er uden frugter, så de ikke griser på belægning og parkererede biler.
Det oplyser parktekniker Niels Bjerregaard Buchhave, Ribe Kommune, i en mil til Lokalråd Ribe Midt, og formanden for lokalrådet, Willi Weber, finder, det er en rigtig god ide med flere træer og en bund af blomstereng.










































































