Tekst og foto: Renè Jørgensen
27. marts 2023.
Flere hunde bliver forgiftet af nikotinposer
Flere hundeejere i Ribe har henvendt sig til redaktionen om efterladte snusposer i naturen. Det er både egoistisk og uforsvarligt blot at smide poserne, siger en læser, hvis navn er kendt af redaktionen.
Nikotinposer, også kaldet snus, er blevet populære – især blandt de unge. Det betyder at de også langt oftere er at finde på gader og i naturen, og det er faktisk et problem, for poserne kan blive spist af hunde.
De seneste måneder har hundeejere landet over advaret hinanden på Facebook mod de små nikotinrige poser og flere dyrehospitaler har bedt hundeejere være ekstra opmærksomme på gåture, fordi de oplever et stigende antal hunde blive nikotinforgiftet og må en tur til dyrlægen, efter de har fået nikotinforgiftning.
Om det er ubetænksomhed eller ligegyldighed ændrer ikke ved, at hundene kan blive meget syge.
Find en skraldespand. Der hører poserne hjemme.
Så` det sagt.