Tekst: René Jørgensen dronefoto: Ove Detlevsen
12. juli 2024

Fjernvarmeafbrydelse på dele af Nørremarken

RYK IND RIBE modtog flere henvendelser mandag morgen om, at der var afbrydelse af fjernvarmeforsyningen på Mosevej, Falke- Svale- Lærke- Vibe- og Drosselvænget.

Afbrydelsen gælder fra den 9. til den 12. august, hvor arbejdet forventes afsluttet.

Hos Ribe Fjernvarme fortæller driftsleder Richard Boisen, at der er sendt besked ud til de berørte beboere via mail og SMS i fredags og igen her til morgen, mandag. Normalt udsendes beskeden om, at der først lukkes kl. 8.00, men dette arbejde på Nørremarken krævede, at arbejdet startede tidligere på grund af større rørføringer.

Har man ikke modtaget en SMS eller mail om afbrydelsen, bør man kontakte kontoret ved Ribe Fjernvarme. Nogle brugere er registreret på en virksomhedsadresse og modtager derfor ikke besked, hvis det drejer sig om privatadressen, fortæller driftslederen.

Er man i tvivl om, hvorvidt ens område er omfattet af afbrydelsen, kan man altid se driftsstatus på Ribe Fjernvarmes hjemmeside.