Tekst og foto Hasse Jørgensen, dronefoto Ove Detlevsen, fredag den 21. marts 2025

Jonas på 6år fik den første fisk. Her sammen med far Gistava

Jonas på 6 år fra Kiel var for første gang med far Gustava på fisketur til Storkesøen i Ribe, da Storkesøen fredag åbnede for den kommende sæson. Og Jonas var den første af de flere hundrede gæster, der landede en pæn fisk.

Det var også Joas’ første fisk, og far Gustava måtte hjælpe med at slå fisken ihjel og få krogen frigjort, inden Jonas igen kunne fiske.

Og lige ved siden af fik Neja på 7 år og fra vejle også en dejlig fisk landet, Og også her måtte far Emil træede hjælpende til, for at slå fisken ihjel og få krogen fri.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Neja fik også en fin fisk

Det blev indledningen til en rigtig god eftermiddag, hvor der blev landet virkelig mange fisk, og hvor adskillige reddede en god aftensmad eller mere.

Gustava fra Kiel har de sidste fem til seks år været ved Storkesøen fire til fem gange årligt for at fiske. Han gør det, fordi det er et dejligt sted, og så er der kun et par timers kørsel fra Kiel til Ribe.

Emil fra Vejle var i Ribe for første gang, fordi en kammerat havde fortalt, at der var denne åbningsfest, så det skulle lige prøves.

– Og det er ikke sidste gang, lød det.

Som vanligt var åbningen af Storkesøen et tilløbsstykke. For ikke at lystfiskerne skulle stå skulder ved skulder ved en sø, som tilfældet var sidste år, var fiskeriet i alle søer blevet givet fri på åbningsdagen, hvor tre tons fisk var sat ud i dagens anledning.

Anette Kirkegaard fra Storkesøen fortæller, at det ser ud til en rigtig god sæson med god belægning hen over sommeren og fuld hus i påsken.

Lystfiskerne stod tæt rundt om søerne