Tekst: Hasse Jørgensen foto: Renè Jørgensen. Søndag den 21. juni 2020.

Projekthuset i Ribe er endegyldigt færdig som projekthus. Men der er håb forude. Allerede nu ligger der fire forslag til nyt indhold i de fysiske bygninger på Nørremarken i Ribe.

Hvis et af de fire forslag skal blive til noget, skal politikerne dog selv bringe det med ind i efterårets budgetforhandlinger, som skal udmønte sig i et nyt budget og dermed måske nye aktiviteter fra årsskiftet 2020/2021. Af de fire forslag vælger byrådsmedlemmerne Susanne Dyreborg (DF) og Anne Marie Geisler Andersen (R) sandsynligvis at bringe model 3 i spil. En model der på en og samme tid kan sikre tilbud til husets tidligere målgrupper, bringe nye målgrupper ind i huset og bidrage til bedre udnyttelse af ressourcerne samt højere kvalitet i flere af tilbuddene.

Der har været mange misforståelser om Projekthusets fremtid. Det skyldes ikke mindst de divergerende oplysninger, der er kommet frem fra politikere om ”husets” skæbne,

Projekthuset blev af et flertal i byrådet lukket i forbindelse med sidste års budgetforhandlinger. Formanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten) oplyser i en mail til Ryk Ind Ribe, at kommunen er i en sådan økonomisk situation, at nye aktiviteter ikke uden videre kan flyttes ind i huset. Derfor kan huset kun køre videre, hvis nogen tager det op i budgetforhandlingerne.

Lukningen af Projekthuset har vakt røre både lokalt og hos flere byrådsmedlemmer, og flere har fundet processen helt forkert og mener, at byrådsmedlemmerne ikke er blevet tilstrækkeligt orienteret.

Bl.a. stod der i oplægget til budgettet, at ”lukning af Projekthuset var en mulighed” Det har flere opfattet som om, at sagen skulle til en senere behandling. Men med vedtagelsen af det samlede budgetforslag blev lukningen en realitet.

Blandt dem, der siden har kæmpet for dels at få processen taget op til debat og dels redde Projekthuset, er ikke mindst Susanne Dyreborg og Anne Marie Geisler Andersen.

– Og selv om vi er fra to forskellige partier, kan vi godt arbejde sammen om en sag, vi mener er blevet helt forkert behandlet, siger de to byrådsmedlemmer.

De to er enige i, at de gerne ville have bevaret Projekthuset. Som de siger: – Da vi fandt ud af, hvad der var sket, havde vi gerne set, at forhandlingsudvalget havde omgjort beslutningen, men det var desværre ikke muligt.

Både Susanne Dyreborg og Anne Marie Geisler Andersen er af den klare opfattelse, at det vil styrke tilliden til politikerne – både lokalt og på landsplan – hvis politikerne erkender, når der sker en fejl og retter op på dem. Og i deres øjne var det en fejl at nedlægge Projekthuset.

Susanne Dyreborg: – I oplægget til budgettet stod, at lukningen af Projekthuset var en mulighed, og Anne Marie fik af forvaltningen at vide, at vi ikke havde spurgt ind til det. Det er ikke fair. Når det står som en mulighed, regner man med, at det senere kommer til behandling, og man kan ikke spørge ind til alt i så omfattende et materiale, som et budgetforslag er.

Anne Marie Geisler Andersen: – Flere politikere spurgte efterfølgende ind til sagen, men det var meget svært at få informationer. Personligt ville jeg gerne vide, om det var muligt at finde besparelserne uden helt at lukke Projekthuset. Vi oplevede, at forvaltningen ikke var glade for, at der blev spurgt ind til sagen, og da der ikke kom konkrete svar, gik Susanne også ind i sagen.

Problemerne medførte, at Susanne Dyreborg senere oprettede en tværpolitisk gruppe også med repræsentanter uden for det politiske. Det blev ifølge Susanne Dyreborg flere steder i ”systemet” opfattet som en provokation.

Både Susanne Dyreborg og Anne Marie Geisler Andersen er af den generelle opfattelse, at det politiske handlerum er for lille. For at kunne stå på mål for de beslutninger, der træffes, er man som politiker nødt til at være oplyst i sagen og vide, hvilke konsekvenser en given beslutning har.

De to er enige om, at det i sagen om Projekthuset har været meget svært, at få konkrete svar på konkrete spørgsmål. Bl.a. er det sagt, at hvis Projekthuset skulle fortsætte uændret, skulle genbrugsdelen, der er lagt ud til Røde Kors, kaldes tilbage.

Men da Susanne Dyreborg efterlyste oplysninger om, hvem der havde godkendt, at Røde Kors skulle overtage dele af projekthusets opgaver, var svaret, at der ikke var nogen endelig aftale endnu. – Men, som hun påpeger, hvis noget skal kaldes tilbage, må der også være noget, der er sendt ”ud af huset”.

Anne Marie Geisler Andersen peger på, at hun savner større handlerum i det politiske.

– Når vi præsenteres for sager, er det som oftest kun med ét enkelt løsningsforslag. Derfor er det positivt, at vi nu efterfølgende har fået fremlagt hele fire forskellige modeller. Skal vi have den gode, konstruktive politiske debat, kræver det, at vi alle er oplyste på samme niveau, samt at der er reelle alternativer i spil.

– Vi har fået at vide, at der er brugt mange resurser på denne sag. Men havde vi til at starte med fået en grundig politisk drøftelse på et oplyst grundlag, så havde vi ikke stået, hvor vi står i dag, siger Anne Marie Geisler Andersen og Susanne Dyreborg samstemmende

Fakta

Projekthuset er et sted, hvor mange mennesker, der har det svært med at klare tilværelsen, er blevet hjulpet videre. Dels med beskæftigelse i selve huset og dels ved at komme ud på arbejdsmarkedet. En del af beskæftigelsen har bl.a. omfattet istandsættelse og salg af brugte ting, og alle betegner huset som en succes.

Ifølge de fire forslag, der nu ligger til behandling, er der ifølge de to byrådsmedlemmer stort potentiale for at Huset 2021 kan blive et endnu bedre tilbud til flere målgrupper. Og dermed forhåbentligt ikke så sårbart ift. dets fortsatte eksistens.