Tekst: Johnny Tauman      Foto: Finn Silber
24. marts 2019

Finn Silber – Ribes berømte seniorkøkkenchef, kok og underviser, som du kan læse mere om ved at søge under RETRO-fanen – læser dagligt artiklerne her på siden. Efter mandagens artikel om vandstanden i Stampemølleåen,  gik Finn på jagt i en stor billeddatabase og fandt en række billeder af oversvømmelsen i 2007. “Jeg har taget disse billeder 14. januar 2007,” skriver Finn Silber i en mail og fortsætter: “Dagen var et yndet udflugtsmål for mange af byens borgere. Det er det mest ekstreme, JEG har været med til i de 54 år, jeg har boet på Holmevej.”
En stor tak til Finn for billederne:

Møllevej var oversvømmet

Der var vand overalt og sandsækkene var i brug

Optagelse fra Holmevej

Finn fangede dette “hav(e)motiv”

Stien til Liden Kirstens bro – inden “Edelbergs” ejendom til venstre blev bygget om.