Tekst & Foto Johnny Tauman
28. august 2019
Frosten bider i fingrene – der er vel minus 15-16 grader, når mejeristerne fra kl. 05.00 begynder dagens arbejde på Riberhus Mejeri i Sankt Peders Gade. Det er hårdt arbejde, når de 40 til 50 liters mælkejunger skal tømmes op i indvejningsvægten, hvor mejeristen så – fra hver enkel leverandør – tager en fedtprøve, inden mælken bliver lukket ud til viderebehandling i mejeriet.
Mange hundrede løft dagligt
Tidligere mejerist Ove Jensen fortæller sin historie til RYK IND RIBE med en vis stolthed i stemmen: “Det kunne blive til mange hundrede løft dagligt, hvor det værste dog var, når fingrene bed sig fast på metal jungerne”. Den daglige arbejdstid sluttede ved 13.30/14.00-tiden
Startede som isdreng
De fleste forbinder Ove Jensen med pedel virksomhed på Bispegades skole og Vittenbergskolen – job, som han også ville vælge, hvis han skulle gøre arbejdslivet om, men lad os begynde på Riberhus Mejeri.
Ove Jensen betragter sig selv som ripenser, selvom han først kom til byen som 2 årig. Han er født i 1932, men stadig skarp på årstal og detaljer. Fx. startede arbejdet som mejerist med en tjans som isdreng, hvor han bla. skulle sætte ispinde i Riberhus isen – det var et manuelt arbejde: ”Man tog en håndfuld ispinde, og så var det bare om at komme i gang, inden isen frøs.”
Lærte at lave ost i Skodborg
Vi skal tilbage til 1947, hvor Ove Jensen forlod folkeskolen – og efter det første halvår på ismejeriet, så blev Ove tilbudt en fireårig uddannelse til mejerist i november. Han var så de første tre læreår på Riberhus, men da man ikke dengang fremstillede ost, måtte det sidste læreår tages på Skodborg Mejeri for at lære denne disciplin. ”Jeg var godt tilfreds med at være i Skodborg, hvor jeg blev 1 år, inden turen gik over aftjening af værnepligten med 18 måneder ved marinen”, fortæller Ove Jensen, der herefter vendte tilbage til mejeriet Riberhus.
Mejeriet i Sct. Peders Gade med perron og hestestald. I dag er kun mejeribestyrerens bolig tilbage
6 hestevogne til mælkesalget
Der herskede et helt specielt liv på et mejeri, hvor en stor Dieselmaskine med diverse koblinger og remtræk – med forbindelse til andre remtræk –trak pumper mm og dermed var med til at forenkle nogle af arbejdsgangene. I Sankt Peders Gade var der tilknyttet seks heste, som de kørende mælkehandlere i Ribe anvendte til salg af mælkeprodukter. “Vi anvendte de høje slanke og gennemsigtige flasker frem til i hvert fald 1959; hvor mejeriet flyttede til nye og automatiserede maskiner på Plantagevej (der, hvor Føtex ligger i dag).
10-12 kuske kørte mælken fra gårdene
Riberhus fik mælk med 10 -12 kuske, som kom fra Ribe, Tanderup, Mejlby, Farup, Ribe Mark, Kærbøl, Obbekjærvej, Lustrup og Ø. Vedsted.
Når de returnerede til gårdene, havde de skummet og surmælk med som returvarer.
Leverede knust is – før køle-/fryseskabet
Riberhus is var en meget efterspurgt og anderkendt is dengang. Mejeriet havde en isbil til at køre i hele de sydvestjyske område. Der var en sydtur, en østtur og en nordtur. Isbilen kørte til bagerforretninger, iskiosker og forsamlingshuse med ispinde, iskager og dessertis. Det var længe får opfindelsen af køleskabet, så alle fik derfor leveret knust is hver tredje dag, for derved at kunne nedkøle isen. Det var Viktor Schmidt fra Drost Peders Vej, der forestod dette arbejde med isbilen.
Mejeriet lå på Plantagevej, hvor Føtex ligger i dag
Brune mælkeflasker
Fra det moderne mejeri på Plantagevej skal det blot nævnes, at det var her fra de nye brune mælkeflasker på et senere tidspunkt blev introduceret.
Mindeplade for Borgerskolen – også kaldet Bispegades Skole
Blev pedel på Bispegades Skole
Da stillingen som pedel (eller rettere: skolebetjent) i 1965 blev ledig på Bispegades Skole, sprang Ove til.
Kommunekontor – senere skole. Pedel Ove Jensen boede med sin familie på 2. sal
Ruth og Ove fik en lejlighed på 2. sal ud mod Hundegade, hvor også børnene Ole og Lene boede en del af deres opvækst.
Ove Jensen fortæller med et smil om mødet med undervisningsminister KB Andersen
“Det stod helt grelt til med bygningen ud mod Bispegade, så det var glædeligt, at daværende Undervisningsminister KB Andersen besøgte skolen på en regnvejrs dag. Han blev placeret på skoleinspektør Svend Stræde Nielsens kontor, hvor det trak ind og var klamt”, fortæller en smilende Ove og tilføjer: ”Så var vejen lagt til Vittenbergskolen”.
Rengøringen skiftede leverandør
Arbejdet som pedel indbefattede vedligehold, personaleledelse mm.
Fra Bispegades blot 5 rengøringskoner, så blev det på Vittenbergskolen 14-15 med hver sin støvsuger til det udskældte nålefiltgulv, der udviklede statisk elektricitet. Det gik fint, indtil besparelser skulle effektueres – og en dag overgik arbejdet til et privatfirma.
Ruth var ansat til at lave kaffe
På begge skoler havde Oves kone Ruth opgaven med at lave kaffe til lærerne, mens hun også havde forskellige opgaver med kantinen på Vittenbergskolen. Der var plads til store arrangementer – dels i kantinen med 240 pladser ved 8 mandsborde, men også i aulaen, hvor der kunne være 400.
Vittenbergskolen ligger på sandpude
I de første mange år fyrede Vittenbergskolen selv med tre kedler, som Ove skulle kedelrengøring og vedligehold. Først senere kom fjernvarmen til. Der var vi faktisk sidst i 70´erne.
”Og så lige for god ordens skyld. Vittenbergskolen er bygget på en stor sandpude, som blev skabt på de tidligere boldbaner. Derimod ligger de nuværende boldbaner oven på den gamle losseplads”, forklarer den tidligere tekniske serviceleder – så flot en titel fik pedellen.
Ivrig sportsfisker og jæger
Ove er ivrig sportsfisker og jæger – bor stadig på Holmevej. Han tager jævnligt ud på Ribe Vesterå for at fiske havørreder – det har han gjort i mere end 60 år og kender dermed åen rigtig godt. Også sejlads har fyldt meget i godt 40-50 år – både omkring Ribe og Kammerslusen – men også med udgangspunkt på østkysten er sejlture gået til Samsø, Sejerø, Karrebæksminde.
Har jolle i dag
Har i dag en jolle, mens SAGA 27 med agter kahyt er solgt for 3 år siden. ”Jeg havde ikke lyst til at bruge så megen tid på vedligeholdelse længere,” siger Ove Jensen afsluttende til RYK IND RIBE, da han hverken har ord om faunapassagen i Stampemølleåen og Mølledammens udseende i dag.
