Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, tirsdag den 5. januar

Corona-nedlukningen betyder, at Ribe Filmklub må aflyse forevisningen onsdag den 13. januar af den spanske film: “Alle ved det”, som skulle have indledt vinteren og forårets filmprogram, som i øvrigt er tilgængelig på Biografforeningen Dagmars hjemmeside: www.ribebio.dk.

Filmklubben, som er et samarbejde mellem Biografforeningen Dagmar og Ribe Bibliotek, følger myndighedernes anvisninger, regler og påbud for kulturelle aktiviteter – herunder biograferne.

Hvad angår de øvrige planlagte forevisninger i løbet af sæsonen følger Ribe Filmklub myndighedernes kommende anvisninger i relation til Corona pandemien og vil informere om situationen på hjemmesiden, ligesom filmklubbens modtagere af nyhedsmail vil blive orienteret løbende. Også her på Ryk Ind Ribe vil vi informere om de kommende forestillinger, når de bliver aktuelle.

Biografforeningen Dagmar havde tilrettelagt i alt otte forestillinger i det kommende forår. Ud over ”Alle ved det” er det den 19. januar filmen ”The mute” med Clint Eastwood i hovedrollen.

Derefter følger 10. februar Kapernaum, 16. februar Flugten til Østtyskland, 10. marts Vice, 16. marts Dommerens valg, 14. april Artic og 20. april En spions bekendelse.