Tekst og foto: René Jørgensen
12. august 2018
Kortfilmen ”Fra Toldboden til Børsen” handler om en sejltur med turistbåden Martha fra Ribe til Sønderho og om de oplevelser man kan få undervejs.
Fra Domkirkebyen til skipperbyen Sønderho. En enestående natur hvor man kan opleve Vadehavet.
Byrådsmedlem Preben Rudiengaard (V) fortæller i filmen om Ribes historie, hvor Ribe en gang var landets vigtigste havn, på den tid vi havde kongerne, Riberhus og en livlig handel.
– Ribe og Fanø er forbundne af historien, som der er skrevet så meget om, derfor er det også vigtigt at vi opretter forbindelsen til Sønderho, så åen skal udbygges, som en del af det maritime Ribe, siger Preben Rudiengaard (V) i filmen.
I filmen fortæller Esbjergs kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) at sejladsen fra Ribe ud i vadehavet vil give en oplevelse af naturen på tætteste hold. Derfor er det også vigtigt at hovedvej A11 får sin klapbro, så større skibe kan anløbe havnen, en bro der har været meget omtalt, og uanset hvad man mener om den, så kommer den, siger Jesper Frost Rasmussen i filmen.
Filmen har klip fra turen ud gennem Ribe Å, hvor formand for Lokalråd Ribe Midt, Niels Frederiksen, fortæller om gennemskæringen, hvordan man kan man hæve vandstanden igen, det kan bl.a. ske ved at få reetableret den store åslynge igen.
Filmen er produceret af TV Fanø og Sønderho Havn Støtteforening og kan ses på YOUTUBE:
https://www.youtube.com/watch?v=xJFzJnRYPbc&t=10s
Kortfilmen fortæller med en del medvirkende om vadehavets perler, Ribe og Fanø. En flot film der har en del flotte naturbilleder og illustrationer. Filmen varer ca. 29 min.
Idé og manus Anders Bjerrum, filmen er tilegnet Museumspædagog Thyge Jensen, der døde i 2014.