Tekst, Foto, Collager & Video: Johnny Tauman
27. oktober 2024
SØNDAGSKRYDDEREN beskriver denne gang, hvordan 200 indbudte gæster var med til at fejre Kjærgård Landbrugsskoles 75 jubilæum – med både tilbageblik på historien, men også de visioner, som ligger lige om hjørnet – den store reform på uddannelsesområdet. Der blev serveret en lækker buffet, mens kunstner Lotte malede på sit maleri og endelig underholdt mentalisten Karsten Sørensen med spænding og masser af grin.
STORT TILLYKKE!
De officielle taler
– Vi skylder en STOR tak til de fremsynede landmænd, der for 75 år siden tog initiativet til at oprette en landbrugsskole her på Kjærgaard, indledte en stolt formand, Kurt Bjerrum, sin velkomstale, hvor han kom ind på, at der arbejdes hårdt fra alle sider, bestyrelse, ledelse og ansatte for at skabe de bedste rammer for undervisning og trivsel. Han pegede på den vigtige opgave med synliggørelse og nævnte her bl.a. her de tilbagevendende begivenheder som åbent landbrug, Farmercup, Grundlovsdag samt de mange besøg af skoleklasser.
Talen kom også ind på, at LAB X, som vil være et moderne banebrydende auditorium og laboratorium, formentlig vil blive begyndt opførelse i 2025.
Endelig nævnte Kurt Bjerrum, at Roll Præstegård har skrevet jubilæumssangen – og ikke mindst, at Ole Wind har været ansat på stedet i over halvdelen af skolens levertid.
Hjertelig velkommen!
Stuepigen Annie Mathiesen (V)
– Jeg nyder virkelig at komme her på Landbrugsskolen, indledte hovedtaleren Annie Mathiesen (V) og fortsatte med en overraskelse: – Jeg har faktisk været stuepige her på skolen i 1983, hvor jeg bl.a. lærte at lægge lagner på. Derfor tænker hun også tilbage på tiden, når familien skal have skiftet sengetøj. Hun fremhævede, at skolens fundament er i orden – og således også kom positivt gennem branden for nogle år siden. – Jeg ser i dag en moderne landbrugsskole med mulighed for at få et positiv udbytte af den kommune uddannelsesreform, sagde Annie, der ikke kunne lade være med en speciel hilsen til de mange unge! Husk historien om den tilslørede dame, der gik ud til…..
Annie Mathiesen påpegede videre, at der kommer lige så mange ændringer og udfordringer de næste 75 år, som i de første. Der blev bl.a. nævnt styrkelse af fagligheden og den nye EPX uddannelse.
Et historisk overblik
Forstander Lasse Iversen Hansen holdt en længere tale, der startede med beretningen om beskæftigelsesprojektet, der genopbyggede den forfaldne herregård – Riber Kjærgård (vi er tilbage i 1940´erne). Herefter kom han ind på Kjærgårdsudvalget, der i 1943 pegede på at anvende bygningerne til en landbrugsskole med et højskolepræg.
Der skulle dog gå 6 år inden skolen var klar til at modtage det første hold elever.
Selve talen var bygget op om de valg, vilkår og opgaver de mange forstandere har løst gennem de 75 år.
1949-1953 Vagn Fogh Pedersen
1953-1980 Einar Jensen
1989-1993 Erling Tornbjerg
1993-2000 Jens Okholm
2000-2014 Kjeld Block Jacobsen
2014-2015 Chresten Jacobsen
2015-2016 Lars Madsen
2016-2016 Chresten Jacobsen
2017-2020 Kaj Abrahamsen
2020-2023 Ove Møller
2023- Lasse Møller Hansen
– Hvad fremtiden bringer er svært at spå om. I de kommende år vil kampen om eleverne øges grundet faldende årgange. Dertil vil vi mærke en stærkere og ulige konkurrence fra vores naboskoler, idet vi i modsætning til Grindsted og Gråstens Landbrugsskoler ikke får et såkaldt udkantstilskud, der udgør ca. 4 mio. kr. årligt. Vi må derfor klare os, med det vi har nu, hvilket vi derfor agter at gøre, sagde Lasse Møller Hansen.. Han oplyste afsluttende, at skolen starter en ny uddannelse op – Jordbrugsmaskinfører. Den forventer Kjærgård Landbrugsskole sig meget af.
Forinden havde han slået fast: – Vi har en fornuftig god økonomi, god elvesøgning og en rigtig god medarbejderskare, der er særdeles motiverede og engagerede.
Vil du vide om skolen historie, så er det muligt at købe Jubilæumsskriftet – kontakt skolens kontor!
Historisk buffet
Hold da op, hvilken buffet – som blev suppleret med FREM sodavand. 9 forskellige små retter fordelt på tre perioder.
1949-1974: Små frikadeller m. rødkål, Klassiske kåldolmer og jordbærgrød m. mælk.
1974-1999: Hønsesalat, Rejecocktail og Citronfromage,
1999-2024: Sliders m pulled pork, Mini hotdogs med syltede rødløg og Vegetar Sandwich m æg og tomat.
Lottes flotte maleri
Langt de fleste deltagere i festlighederne har tidligere stiftet bekendtskab med Lotte Lambæks grafiske værker i fx Syddanske Medier, TV2 og DR. Hun var ferm til at arbejde med blyanten i retssale, hvor fotografering ikke var tilladt. Hun har altid arbejdet det det visuelle på alle planer – og siden 2011 udelukkende levet af sin kunst.
I spisesalen på Kjærgaard Landbrugsskole arbejdede hun på et større værk omhandlende livet på skolen – og der kom i en konstant strøm farver på det store lærred.
Mange af gæsterne tog fra tid til anden opstilling ved staffeliet – og kunne har se kreativiteten udfolde sig.
Mentalisten tog kegler
Stemningen var høj – bemærkningerne kontante! Her blot nogle korte eksempler! Det første handler om at vælge et tal på en terning.
Det andet eksempel handler om, at fem personer hver har en kugle – fire har en hvid og en enkelt har en sort. Nu skulle mentalisten så bare finde den sorte – ved en spørgeteknik og manipulation. Og selvfølgelig lykkedes det.
Tapet fuldstændig til – uden mulighed for at se, hvordan en frivillig fra publikum hældte Afløbsrens fra ny flaske i fire glas og Ice Tea i et glas og opstillede dem i vilkårlig rækkefølge – skulle Karsten finde glasset med Ice Tea og drikke indholdet. Han arbejdede systematisk med sin højre hånd, som blev ført frem og tilbage flere gange, inden han i et snup tag tog et glas og drak indholdet til lyden af klapsalver fra salen!
Mentalisten Karsten Sørensen er efterspurgt – og var blevet valgt til underholdningen af de studerende på Kjærgård Landbrugsskole, mens de lidt mere modne havde været skeptiske. Han er ude til omkring 130 arrangementer om året – er gift og har tre børn – familien er bosiddende i Aalborg. Man kan godt tale om form for tryllekunstner, der ved hjælp af sine mentale evner kan læse tanker eller lignende. Mentalisten bruger tale, kropsprog og observationsevner til at læse en persons tanker eller præge dem til at vælge en bestemt tal på en terning. Karsten Sørensen kan også hypnotisere, men bruger ikke denne evne i sine shows.
Afslutningen på beretningen er et vers af Roll Præstegårds jubilæumssang