Tekst & Foto Johnny Tauman
21. august 2019
Når Brugsen lokker med grillpølser og nyrøgede ørreder samt 20 % rabat på alle varer i butikken, så kan det være, at borgere fra Roager strømmer til.

Der var stort salg af bøge-røgede ørreder

Prisen for ørrederne var 40 kr. stykket -tre for 110 kr.
Stor tilstrømning og mange biler

Unge som ældre nød traktementet i solskin
Onsdag eftermiddag og aften var der mellem 110 og 125 personer – unge som ældre – der havde valgt at komme forbi LokalBrugsen, der i næste måned bliver til Dagli´Brugsen.
Gode sponsorpenge til KVIK 70

Et flot beløb til Kvik 70 – næsten 16.000 kr.
Brugsuddeler Carl Christian Laugesen – blandt kunderne blot ”Calle” – fortæller til RYK IND RIBE, at indbyggerne i Roager og opland har en enestående chance for at bakke op ved at øge deres handel i den lokale forretning – og samtidig fastholde køb af brændstof i OK-tankanlægget. Der er kommet mange liter benzin og diesel i de lokale biler – så meget, at Calle kunne overrække en check på kr. 15.791,43 i sponsorpenge til formanden Steen Birkeland fra Kvik 70.
Formanden tror på fremtiden

Formanden Charita Schneider (th) har tro på Dagli´Brugsens fremtid i lokalsamfundet
Blandt de mange deltagere i arrangementet, der foregik i flot solskin, var formanden for bestyrelsen i brugsen, Charita Schneider. Hun kender om nogen alvoren for overlevelse, men er også fortrøstningsfuld: ”Vi vil helt sikkert også kunne mødes her om et år – og uddele sponsorpenge.”
Hvem vil købe en gammel indkøbsvogn?

Keld Andersen forsøgte at sælge udrangerede kundevogne – måtte spejde efter interesserede
Mens pladsen duftede af grillpølser og bøge-røgede ørreder, forsøgte bestyrelsesmedlem Keld Andersen at sælge nogle udrangerede indkøbsvogne.

“Hørte jeg rigtigt” – en person ville købe een vogn, men Keld skulle lige sikre, at det ikke var to vogne.
RYK IND RIBE overværede et salg af en vogn til et bud på 37 kr. Om det kun var en symbolsk ”donation”, skal vi lade være usagt, for hvem vil have en indkøbsvogn stående hjemme i garagen










































































