Tekst Hasse Jørgensen, foto Lars Bollerslev, lørdag den 6. august 2022
Det blev noget af et tilløbsstykke, da Galerie Daliko holdt fernisering på tre Ribe-kunstnerens udstilling i Ribes østrigske venskabsby Krems.
De tre kunstnere er Erna Møller med glasting, Mona Lise Martinussen med væv og Lars Bollerslev med malerier.
Udstillingen blev åbnet af borgmester i Krems, dr. Reinhard Reck, og præsident i Østrigsk Dansk Selskab, Frans Haberbauer.
Udstillingen er arrangeret i forbindelse med 50 året for venskabsbyforbindelsen mellem Krems og Ribe.
Udstillingen er åben frem til den 1. september, og venskabsbyforeningen arrangerer senere en tur til Krems.