Tekst og foto: René Jørgensen
12. juli 2019.

Ferieklar med Swiss-Go.

Om man tager til stranden, holder ferie ved en swimmingpool eller kører på Mountainbiken i bjergene, så kan man nemt få en ferievideo med hjem ved at anvende en Swiss-Go.

Hos PhotoCare i Ribe har Erik Christensen købt rigeligt ind, så ferien kan komme i ”kassen” til en meget fornuftig sommerpris på under kr. 400,00.

Det er et af sommerens bedste køb, hvis man ikke vil bruge sin dyre mobiltelefon til at lave optagelser med.

Swiss-Go action videokamera i fuld HD er beskyttet af et hus i plast, så den både er vandtæt og kan bruges ned til 30 meters dybde. Også på cykelturen – hvad enten det er på en almindelig cykel eller en mountainbike – kan ferieminderne sikres med gode optagelser.

Swiss-Go er et godt begynder action cam med masser af muligheder – se bare her: optagelse af video i Full HD og billeder i 12 Megapixel foto med en 120⁰ synsvinkel. Kameraet har en 2” skærm og benytter Micro SD kort (op til 32 GB).

Kameraet kan desuden monteres på al tilbehør med Go Pro beslag, samt med standard 3/4″ stativgevind.

Med kameraet fastgjort på cykelhjelmen kommer action-scenerne i hus og kan ses fx. på en kold efterårsaften  – enten på pc eller i fjernsynet.