Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, torsdag den 7. november 2024

Ikke færre end fem forretninger i Ribe er nomineret, når Min By Media vil finde de bedste forretninger, cafeer, hoteller og spisesteder o.s.v. indenfor i alt 16 forskellige kategorier.

Det er anden gang, Danmarks Bedste Awards uddeles i de 16 forskellige kategorier.

De fem forretninger i Ribe, der er nomineret, er Terpager i gruppen cafe, Sælhunden i kategorien frokost, Hotel Dagmar som hotel, Ribe Vikingecenter i kategorien oplevelser og Pompei – ikke underligt – i gruppen bagerier.

Min By Media har fundet frem til de mange finalister i en landsdækkende konkurrence, og nu kan alle gå ind på mediets hjemmeside og stemme.

Det sker på linket her: Danmarks Bedste Awards 2024: Stem på dine yndlingssteder

De, der stemmer, deltager i en konkurrence om præmier til sammenlagt 25.000 kroner, hvor den største præmie består i et gavekort på 10.000 kroner til et hotelophold på et hotel efter vinderens ønske.

Min By Media står bag fem af Danmarks største digitale lokalmedier nemlig MigogAalborg, MigogAarhus, MigogEsbjerg, MigogOdense og MigogKbh.