Tekst og fotos Hasse Jørgensen, søndag den 19. februar 2023

Søndag var fastelavnssøndag, og både lørdag og søndag blev der i Ribe afviklet mange tøndeslagninger for både små og store børn.

Og der var gjort meget ud af udklædningen. Uanset hvilket arrangement, man var til, var der små politibetjente, soldater, prinsesser, drager og mange andre figurer. Fantasien kendte ingen grænser, og selv en dryade, stødte vi på. For dem, der ikke ved, hvad en dryade er, kan vi afsløre, at det er en skovnymfe fra den græske mytologi.

Et af de store arrangementer var i Toldbodens gård, hvor Det antikvariske Selskab traditionen tro stod for tøndeslagningen. Op mod et par hundrede børn og voksne var mødt op, og der blev både sunget fastelavnssang og danset, inden børnene i to hold blev sluppet løs mod tønderne.

Der var præmie til bedst udklædte samt til kattekonge og -dronning, og efterfølgende var der varm kakao med flødeskum og fastelavnsboller sponseret af henholdsvis cafe Quedens og byens bagere.

(Der er flere billeder under det første her)

Nelly Sminkes af Agnes før løjerne

– og så gjorde det godt med kakao og fastelavnsboller efter løjerne i gården.

– men forinden var der også danset