Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard
Lørdag d. 19. august 2023

Når man, nogenlunde midt imellem Øster og Vester Vedsted, passerer Sdr. Farup, fanges øjet af den smukke marskgård fra 1600-tallet, Faruplund. Set fra vejen og også meget tættere på, ligner gården sådan en rigtig gammeldags bondegård fra en svunden tid. Mange på egnen kender den fredede gård. Måske mest fordi den i slutningen af forrige årtusind, dvs. i 1997, blev ramt af et lyn og på ganske kort tid brændte ned til grunden.

De daværende ejere genopbyggede med behørig hjælp fra eksperter ud i bygningshistorie og -kultur, så den, efter genopbygningen kunne genfredes og fremstå som den kulturhistoriske perle, den er.

Det er noget de nuværende ejere sætter umådelig stor pris på. Ikke alene er de glade og stolte beboere af et dejligt hus i skønne omgivelser, de er også levende og professionelt optaget af bygningskultur og -historie.

Fruen i huset er Anne-Mette Villumsen, kunsthistoriker og direktør for Ribe Kunstmuseum og husbonden er Morten Pedersen, historiker og chef for Viden & Samlinger ved Museum Sønderjylland. Med de to som nygifte gårdfolk er stedet på alle måder i gode og omsorgsfulde hænder.

Vi mødes på gårdspladsen til et glas hyldeblomstsaft i smukke glas før rundvisning i både hus og have. Huset er stort til to mennesker, men helt tilpas i størrelsen når familie og venner kigger forbi. De smukke stuer med hollandske kakler på alle ydervægge ligger en suite og solen skinner ind fra syd. Tilpasset det flade marskland og den barske vind, vender huset gavlene mod vest og øst.

Næsten konsekvent er stuerne indrettet med retro-designermøbler fra 50’erne og 60’erne. Det giver en rigtig fin opdatering af den oprindelige stil og binder fortid og nutid sammen. Katten er ligeglad, men alligevel helt bevidst om at grønne øjne fremhæver sofaens blå farve. Næsten som et maleri.

Det helt store projekt er opdyrkning af køkkenhaven, der breder sig både foran og bagved huset sammen med frugthaverne. På gårdspladsen venter en gruppe ret store æbletræer på at blive plante ud i det, der skal blive til den nye frugtlund og en del af både selvforsyning og måske vejbod med salg til forbipasserende. Boden er bygget og står og venter som et tegn på at hovederne er fulde af drømme og planer for det gode liv på Faruplund.

Man bliver i godt humør at al den foretagsomhed. Hvis man kigger mod øst, kan man se ud over det flade landskab, der virker som uden for tid og sted. Historisk og fremadrettet på samme tid.