Månedens kunstværk: Julius Exner (1825-1910), Fødselsdagsbesøg hos bedstemor, 1889. Ribe Kunstmuseum.
Tekst og foto Ribe Kunstmuseum, søndag den 15. november.
Julius Exner bliver født i 1825 i København. I 1839 bliver han optaget på Kunstakademiet i København, hvor han bl.a. studerer under professor C.W. Eckersberg, som lærer ham at male historiemalerier – altså malerier, hvis motiv er historisk, mytologisk eller religiøst. I begyndelsen af 1800-tallet var det populært at male historiemalerier. Som kunstner skulle man være meget dygtig og flittig til at male, hvis man ville være historiemaler. Sådan kunne man blive berømt og tjene gode penge.
Exner maler flotte og gode historiemalerier, men han retter også fokus et andet sted hen – på en anden, mindre populær og mere folkelig genre inden for maleriet: Exner maler såkaldte genremalerier – altså malerier, hvor situationer eller optrin fra dagliglivet i al almindelighed er i fokus. Han kredser særligt om temaer, der fortæller om Danmarks historie – fædrelandets historie. Exner er påvirket af kunsthistorikeren N. L. Høyens idéer om at skabe en national kunst, hvor dét at skildre det folkelige liv – på landet – var et af kernepunkterne.
Exners billeder viser ofte hyggelige optrin blandt mennesker, der er glade for hinanden og for det samvær, de har sammen. Nogle gange ses de i småsære handlinger, f.eks. hvor børn er i færd med at lege blindebuk. Andre gange er det familien, som er omdrejningspunkt – ofte med en bedstemor eller en bedstefar som hovedpersoner i fortællingen. Exners genremalerier eller folkelivsbilleder er varme og hyggelige at se på. De viser ingen tegn på drama eller på, at Danmark er et land, som er på vej i krig og som går teknologiens og industrialiserings tidsalder i møde.
Fra slutningen af 1870’erne og frem til sin død i 1910 arbejder Exner ofte på Fanø – selvom han ellers er en berejst herre, der tager på ture rundt omkring i Europa. Men det folkeliv, han finder på Fanø, bliver en stor inspirationskilde. Han maler mange billeder, hvor hovedpersonerne er iført farverige egnsdragter og hvor de er placeret i private stuer – omgivet af møbler og genstande, der fortæller om ølivets særpræg.
På flugt fra moderniteten
Mens industrialiseringen forandrede landet, måtte Julius Exner rykke sig længere og længere væk fra Københavns moderne liv. Hans motivverden var det gamle Danmark. Han kom på Kunstakademiet som ganske ung. Både J.L. Lund og C.W. Eckersberg underviste ham, og dermed stod Exner midt i det, vi siden har kaldt guldalderen i dansk kunst. Det kom til at præge hele hans virke, og han lod sig ikke påvirke af de store forandringer, der skyllede indover både landet og kunstverdenen i hans levetid.
Fødselsdagskringle og fædrelandsfølelse
Exner greb maleriet nostalgisk an. Lavloftede bondestuer og søndagsfine egnsdragter satte rammerne om muntre og rørende scener i hans billeder. Her kommer barnebarnet med fødselsdagskringle til bedstemor i et hus på Fanø. Exner havde på Fanø fundet noget af det, som ikke længere eksisterede tættere på storbyen. De gamle skikke, som hans billeder havde fortalt om siden midten af 1800-tallet. Den mere klarøjede og socialt bevidste realisme, som andre kunstnere beskæftigede sig med i 1880’erne, var ikke Exners mål. Han holdt fast i, at kunsten skulle tale til det gode i mennesket og være en dannende kraft gennem fædrelandsfølelse, skønhed og kristne dyder. Derfor malede han solskinsdage og glade stunder eller fandt til nød et komisk optrin blandt dem som han betragtede som en oprindelig og renfærdig landbefolkning.
